Velkommen
Området fra Rüdesheim ved Rhinen over Frankfurt til Würzburg og Bamberg byder på en uendelig række hyggelige byer, natur, fantastiske vine, dejlig øl og fremragende gastronomi. Om I vælger at køre turen i egen bil eller måske flyve til Frankfurt og leje en bil, er op til jer selv. I bestemmer også selv, hvor mange nætter I vil have i hver by.
Som beskrevet her er turen fra Rüdesheim til Bamberg kun på ca. 275 km, plus naturligvis de kilometer, I kører på udflugter i vinområderne. Alligevel har vi valgt otte nætter, så der er tid til at opleve de mange spændende ting undervejs, men I kan naturligvis selv vælge til eller fra, som I ønsker det.
God tur!