Hansestaden Lübeck

Tradition og historie

Lübecks gamle bydel, der er helt omgivet af vand, er ganske enkelt imponerende. De imponerende byhuse og kirker præger stadig byen, som blev grundlagt som den første havneby på Østersøen helt tilbage i år 1143, og Lübeck har været en del af UNESCOs verdensarvsliste siden 1987. Her kan I nyde det pulserende liv bag de gamle mure på en afslappet spadseretur gennem middelaldergaderne og opleve den unikke mangfoldighed i den fredede bygningskultur.

Byen mest kendte vartegn er uden tvivl HolstenTor, der blev bygget i slutningen af ​​det 15. århundrede som en del af byens befæstning. I dag kan I se udstillingen "Handelskraften" bag væggene, der er op til 3,5 meter tykke, med interessant viden om handel og søfart. Af andre vigtige seværdigheder kan nævnes Heiligen-Geist-Hospital som velhavende købmænd grundlagde i det 13. århundrede for at tage sig af de gamle og de syge. Det er et af de ældste eksempler på alderspleje i hele Europa. Vigtig er også det nye Hansemuseum, der fortæller om et af de vigtigste kapitler i den tysk og europæiske fortid. Museet tegner et fascinerende billede af hansestadens historie og dens betydning for hele Hanseforbundet.

En af Lübecks mest kendte og traditionsrige restauranter er Schiffergesellschaft. Den traditionelle restaurant var oprindeligt et vigtigt samlingssted for søfarende og kaptajner og bygningen, hvis facade dateres tilbage til det 16. århundrede, imponere med sin historiske atmosfære i det store lokale med gamle skibsmodeller, billeder og alverdens søfartsudstyr.

 

Kort

Vis på kort