Cykelkrydstogt på Donau
10 dage Fra 14.050 kr.
Tårnene på domkirken St. Kilians kan øjnes på lang afstand, når I kører mod det gamle, smukke bispesæde Würzburg, der ligger et par timer øst for Frankfurt. Byen ligger yndigt ved Main-flodens bredder med de omkringliggende vinmarkerne som et smukt bagtæppe. Würzburg er centrum for den berømte Frankenvin, og netop den berømte frankiske vin i de karakteristiske bocksbeutel-flasker, er nok byens største attraktion.
Den historiske og atmosfærefyldte perle rummer store seværdigheder og dejlige smagsoplevelser, I bør glæde jer til. Det overdådige bispeslot Residenz er i dag et UNESCO-beskyttet vidnesbyrd om byens storhedstid, fæstningen Marienburg vogter over byens tage og den imponerende Alte Mainbrücke samt de mange fremragende museer vil fylde jeres dage med spændende kulturelle oplevelser. På lørdagsmarked vil I blive opslugt af boder, der falbyder de bedste lokale varer, mens de hyggelige vinstuer tilbyder smagfulde pauser.
Vil du skåle i Frankenvin, kan du besøge den gamle vinkælder under Residenz eller et af de mange traditionelle værtshuse eller en Weinstube, hvor du også kan få solid mad fra det franksiske køkken. Würzburg har naturligvis også flere gourmetrestauranter og internationale toprestauranter, hvis kvaliteten skal lidt i vejret, f.eks. Alte Mainmühle, lige ved Alte Mainbrücke, eller Bürgerspital Weinstuben i Theaterstrasse.
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.