Naturskønne Slovenien og Solrige Istrien (nordlige Kroatien)

14 dages kør-selv-forslag i Slovenien og Istrien i det nordlige Kroatien

Oplev det bedste af to verdener på denne 14-dages roadtrip, der kombinerer Sloveniens dramatiske natur og Istriens solrige kyst. Turen begynder midt i Sloveniens grønne hjerte, hvor bjergpas og alpetoppe danner bagtæppet for uforglemmelige naturoplevelser. Med smukke søer, fredfyldte dale og idylliske vinmarker langs den italienske grænse, får I tid til at nyde outdoor-livet, roen og det imponerende landskab.

Herefter fortsætter bilferien i Kroatien og langs Istriens kyst, hvor turkisblåt hav og charmerende middelhavsstemning venter. Nyd afslappede dage i små havnebyer, med god mad og tid til fordybelse. Turen rundes af med en køretur langs kysten, hvor historiske villaer og palmeklædte promenader sætter prikken over i’et.  

Med en perfekt balance mellem aktiv udforskning og afslapning, er dette kør-selv-forslag ideel til jer, der søger en ferie fyldt med natur, skønhed og nydelse.

Fra 13.432 kr.
pr. person i dobbeltværelse inkl. flybillet med bagage, 13 hotelovernatninger på gode standardhoteller, 14 dages leje af mellemstørrelse bil inkl. fri km. og forsikring, dækning af Pakkerejseloven og Rejsegarantifonden.

 

Rejseperiode: 
Vi anbefaler maj - oktober

Startdag:
Daglig

Varighed:
14 dage/13 nætter

Turens længde:
Ca. 850 km

Klimapåvirkning:
1.240 kg CO2 samlet for 2 personer - mere om grønnere kør-selv-ferier

 

Højdepunkter på turen:

  • Sloveniens hovedstad Ljubljana
  • De magiske søer Bled og Bohinj
  • De Julianske Alper samt Soca-dalen
  • Rovinj og Istriens Adriaterhavskyst
  • Toppen af Kvarner bugten

Udflugtspakke se her »

Vi skræddersyr  
Dette kør-selv-forslag kan tilpasses jeres egne ønsker. Vælg selv:

  • type lejebil
  • rejserute
  • antal dage
  • hotelstandard

Få et tilbud »

Dagsprogram

Ankomst Ljubljana (30 km / 0,5 time)

Velkommen til Slovenien. Efter flyveturen fra Danmark sørger vi for, at der står en lejebil klar. Køreturen fra lufthavnen til hotellet i Ljubljana tager kun en halv time.

Vel fremme ved hotellet, bør I udforske den historiske bymidte. Afhængig af jeres ankomsttidspunkt kan I også spise en god frokost, tage en kop eftermiddagskaffe eller nyde en dejlig middag på en udendørs café eller i en af restauranterne i den gamle bydel. Ljubljana er heldigvis meget overskuelig og I kan nemt opleve den til fods.

Dagens højdepunkter:

  • Ljubljanas gamle bydel med de smalle gader, trendy butikker og et hav af caféer og restauranter


Overnatning på hotel i Ljubljana.

Ljubljana (0 km) (0 km)

Første dag i Slovenien kræver ikke bil, da fokus er på oplevelser i byen. Start ved hovedstadens ikoniske Tre Broer og tag derefter en afslappet gåtur gennem den gamle bydel. Besøg det smukke Ljubljana Slot, tag evt. kabelbanen til toppen og nyd panoramaudsigten over byen. Om eftermiddagen kan I udforske Tivoli parken, byens grønne oase, eller besøge det spændende Jože Plečnik-hus for at lære om arkitekten bag byens unikke stil.

Har I mod på mere, så slut dagen med en bådtur på Ljubljanica-floden og en middag på en restaurant med lokale retter som "žlikrofi" eller grillet ørred. Ljubljana er kompakt, livlig og perfekt til en afslappet dag med kultur og natur. Byen bør opleves til fod.

Dagens højdepunkter:

  • Borgen Ljubljanski Grad og den smukke udsigt over hovedstaden
  • Det moderne Ljubljana, vest for floden med shoppingcenter og alle de populære museer
  • Har I børn med på ferien, så besøg også Tivoli Park.


Overnatning på hotel i Ljubljana.

Ljubljana - Bled (65 km/1,5 timer)

Vi anbefaler en tidlig start fra Ljubljana, for allerede på turens anden dag, venter flere af Sloveniens store naturoplevelser. Kun en times kørsel nordvest for hovedstaden, skal I besøge Vintgar-kløften. Følg blot stien og gangbroerne til de smukke bassiner og vandfaldet Sum. Næste stop ligger kun 5 minutters kørsel væk - Bledsøen, en af de smukkeste søer i Europa. I kan forvente krystalklart vand og en sø omgivet af høje bjerge og med en lille ø midt i søen. Det er også muligt at besøge Bled Slot, som ligger på en bjergtop i nordenden af søen, ligesom det er muligt at vandre til udsigtspunktet Mala Osojnica, hvor I kan tage et af de mest ikoniske billeder i de slovenske Alper.

I kan sagtens få en hel dag til at gå med oplevelser i og omkring Bled, men vær opmærksom på at området er en af Sloveniens største turistattraktioner, så der er mange mennesker i højsæsonen.

Dagens højdepunkter:

  • Vintgar-kløften og den smukke gåtur til bassinerne og vandfaldet, ca. 4 km
  • Bledsøen - den ikoniske perle hvor det er muligt at komme ud til øen i søen
  • Blejski-grad, borgen der troner over Bledsøen
  • Vandretur til Mala Osojnica med det smukke udsigtspunkt
     

Overnatning på hotel i Bled.

Bled - Bohinj søen - Bled (75 km / 2 timer)

Efter en kort køretur fra Bled til Bohinj-søen, kan I nyde den spejlblanke sø omgivet af de dramatiske Julianske Alper. Tag en gåtur langs søens bredder, og besøg kirken ved Ribčev Laz. Tag svævebanen op til Vogel-bjerget, hvor en fantastisk udsigt over søen og bjergene venter – perfekt til både vandreture og fotos. Om eftermiddagen kan I bade i søen, leje en kano eller prøve paddleboarding. Husk også at besøge det nærliggende Savica-vandfald.

Dagens højdepunkter:

  • Bohinj-søen, hvor I kan bade, sejle og vandre
  • Savica-vandfaldet
  • Gondolen til udsigtspunktet over søen


Overnatning på hotel i Bled.

Bled - Bovec (100 km/2,5 timer)

Kør i retning mod Kranjska Gora, hvor I kan tage en kort pause ved den idylliske Zelenci-sø, omgivet af bjerglandskab. Fortsæt derefter mod Vršič-passet, Sloveniens højeste bjergpas, hvor I kan stoppe ved Det Russiske Kapel, en smuk mindekirke midt i naturen. Fra toppen af passet i 1.611 meters højde kan I nyde storslåede panoramaudsigter, inden turen går ned mod Trenta-dalen, hvor et besøg i Soča-flodens kilde er oplagt. Tag en kort gåtur for at opleve det turkisblå vand ved starten af Sloveniens mest berømte flod.

I ankommer til Bovec sent på eftermiddagen eller først på aftenen, hvor I kan tage en rolig gåtur langs Soča-floden. Dagens rute kombinerer storslået natur med kulturelle højdepunkter.

Dagens højdepunkter:

  • Kranjska Gora
  • Bjergpasset Vrsic med de mange hårnåelsving
  • Bjergvejen op til Mangart, med det ensrettede "vej-loop" på toppen


Overnatning på hotel eller ferielejlighed i Bovec.

Bovec (10 km / 20 min)

Bovec er kendt som en af Alpernes ultimative destinationer for vandsport og andre udendørsaktiviteter. Det er muligt at zipline, rafte eller sejle i kajak på Soča-floden, men husk at bestille tid på forhånd, da alle aktiviteter i området er populære om sommeren. Efter et adrenalin-kick, kan I tage på en vandretur til det imponerende Boka-vandfald, hvor stien går gennem smuk natur til et af Sloveniens største vandfald. Er I interesseret i mere eventyr, kan I også tage på en canyoning-tur i de omkringliggende kløfter for at udforske flere vandfald og naturlige pools.

Dagens højdepunkter:

  • Outdoor-aktiviteter og vandreture i området
  • Ziplining i Bovec
  • Aktiviteter på Soca-floden, fx kajak eller rafting
     

Overnatning på hotel eller ferielejlighed i Bovec.

Bovec - Goriška Brda (75 km / 2 timer)

Kør sydpå langs den smukke Soča-flod. Først på dagen kan I tage en afstikker til Kobarid eller nyde en afslappende gåtur langs Soča-floden eller besøge det imponerende Kozjak-vandfald. Fortsæt mod Goriška Brda, en region kendt for sine vinmarker og smukke bakker. Stop ved de lokale vingårde, hvor I kan smage på de bedste slovenske vine og lokale specialiteter som prosciutto og olivenolie. På vejen til Goriška Brda-området kan I også nyde den fantastiske udsigt over landskabet, og slutte dagen med en middag i en af de charmerende landsbyer.

Dagens højdepunkter:

  • Køreturen langs Soca-floden og gennem dalen af samme navn
  • Tolmin-kløften og Kazjak vandfaldet
  • Vinområdet i regionen Goriška Brda
     

Overnatning på hotel i Goriška Brda regionen.

Goriška Brda - Rovinj (170 km / 3,5 timer)

Mogenkaffen bør passende nydes med udsigt til vinmarkerne i Goriška Brda, inden turen går sydpå. Besøg Škocjan-grotterne og oplev de UNESCO-beskyttede underjordiske kløfter. Herefter fortsætter I mod Kroatien. Tag evt. en pause i den charmerende grænse- og middelalderby Motovun, kunstnerbyen Groznjan eller fortsæt gennem de mange kystbyer på Istriens vestkyst. Sørg for at ankomme til Rovinj sidst på eftermiddagen, hvor I kan afslutte dagen med en gåtur gennem de farverige gader i den gamle by og en middag med udsigt til Adriaterhavet.

Dagens højdepunkter:

  • Lippizzaner-stutteriet i Lipica
  • Grotterne i det sydlige Slovenien
  • Havne- og kystbyerne på Istriens vestkyst
     

Overnatning på hotel i nærheden af Rovinj.

Rovinj (20 km / 30 min)

I dag venter en rolig dag i og omkring kystbyen Rovinj. Slap af på hoteller eller oplev den gamle bydel, hvor de smalle gader og farverige bygninger giver en helt særlig stemning. Senere på dagen kan I tage en bådtur til Rovinj-øerne, hvor det er muligt at bade, snorkle eller bare slappe af på de fredelige strande. For jer, der elsker natur, er en tur til Limski Kanalen en god mulighed for at opleve den smukke kystlinje og det lokale dyreliv.

Dagens højdepunkter:

  • Rolig dag i Rovinj med de smalle gader og farverige bygninger
  • Bådtur til øerne ud for Rovinj
  • Udflugt til Limski-kanalen/fjorden
     

Overnatning på hotel i nærheden af Rovinj.

Rovinj (20 km / 30 min)

Endnu en afslappende dag nær Rovinj. Overvej en dukkert i det klare vand eller nyd solen på en af de små klippefyldte strande. I Zlatni Rt-parken kan I finde skygge under de frodige pinjetræer og nyde den fredelige atmosfære. DE luksuriøse hoteller i området tilbyder spa-behandling med massage og wellness i smukke omgivelser. Afslut dagen med en hyggelig middag på havnefronten, mens solen går ned over Rovinj.

Dagens højdepunkter:

  • Afslapning i Rovinj og omegn
     

Overnatning på hotel i nærheden af Rovinj.

Rovinj - Opatija (100 km / 2 timer)

Sæt kursen mod Opatija i toppen af Kvarner-bugten. Undervejs kan I med fordel stoppe i Pazin, og besøge den dramatiske kløft og det historiske slot med udsigt over området. Overvej en kort afstikker til Mošćeničk Draga, en charmerende kystlandsby med en smuk strand. Undervejs passerer i tæt på Hum, verdens - angiveligt - mindst by.

Ankom til Opatija sidst på eftermiddagen og nyd en rolig aften i byen eller langs vandet.

Dagens højdepunkter:

  • Køreturen på tværs af Istrien
  • Afstikker til Hum, verdens mindste by
     

Overnatning på hotel nær Opatija.

Opatija (10 km / 20 min)

Nyd morgenkaffen ved den berømte Lungomare-promenade, der strækker sig langs kysten med fantastisk udsigt til havet. Udforsk Walk og Fame samt Angiolina Park, en frodig botanisk have fyldt med eksotiske planter og blomster. I kan også tage en kort køretur til de nærliggende Učka-bjerge for en vandretur og panoramaudsigt over Kvarner-bugten. Afslut dagen med en middag på en restaurant ved kysten, hvor I kan smage lokale specialiteter som frisk fisk eller blæksprutterisotto.

Dagens højdepunkter:

  • Lungomare-promenaden i Opatija - perfekt til en afslappet gåtur
  • Angiolina Park - den vidunderlige botanisk have tæt på centrum
  • Maiden with the Seagull-statuen (pigen med mågen) - ikonisk statue og vartegn for Opatija som kursted


Overnatning på hotel i Opatija.

Opatija - Novo Mesto (150 km / 2,5 timer)

I dag går turen tilbage til Slovenien. Tag den naturskønne rute gennem det grønne Kočevje-område i det sydlige Slovenien og stop undervejs for at udforske de dybe skove, som er hjemsted for bjørne og rigt dyreliv. Fortsæt mod Novo Mesto i Dolenjska-regionen og nyd udsigten til det bakkede landskab. Afslut dagen med en tur langs Krka-floden i Novo Mestos hyggelige gader.

Dagens højdepunkter:

  • Køreturen fra Kvarner-bugten til Novo Mesto
  • Kostel-slottet på grænsen mellem Slovenien og Kroatien
  • Kočevje-området med de store skovområder

 

Overnatning på hotel i Novo Mesto.

Novo Mesto - Ljubljana (100 km / 1,5 timer)

På rejsens sidste dag går turen fra Novo Mesto tilbage til Ljubljana. Hvis tiden tillader det, kan I tage en afstikker til Bogenšperk Slot, et renæssanceslot hævet 400 meter over landskabet eller den charmerende landsby Žužemberk, ligeledes med en historisk borg.

Dagens højdepunkter:

  • Bogenšperk Slot
  • Landbyen Žužemberk


Bilen afleveres i lufthavnen, hvorefter der venter en flyvetur på et par timer tilbage til Danmark.

Udflugtspakke

Vi har her udvalgt en række spændende udflugter til jer undervejs på turen, så I sikrer jer at få de gode oplevelser med hjem. Udflugtspakken inkluderer 3 ture, der er udvalgt af vores rejsespecialister. Pakken købes hjemmefra. 

  • Ljubljana: Adgangsbillet til middelalderslottet. Varighed: 1 time
  • Bled: Selvguidet el-cykeltur til Vintgar-kløften. Varighed: 4 timer
  • Bovec: Zipline tur i Europas største zipline-park. Varighed: 3 timer


Pris for udflugtspakken: Fra 1.000 kr. pr. person

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 13.432 kr. pr. person

Prisen inkluderer

  • Flybillet Kastrup - Ljubljana retur'
  • Håndbagage samt 1 stk. indchecket bagage per person
  • 13 hotelovernatninger i dobbeltværelse på gode hoteller
  • 14 dages leje af mellemstørrelse bil inkl. fri km., skatter og forsikring
  • Rejsetips og forslag til rejserute
  • Skræddersyet planlægning, rådgivning og sparring med egen rejsespecialist
  • Dækning af Pakkerejseloven og Rejsegarantifonden  

Prisen inkluderer ikke 

  • Turistskatter på hoteller undervejs ca. EUR 35 pr. person (betales lokalt)
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Måltider
  • Udflugtspakke - se dagsprogram
  • Benzin, parkering, vej- og broafgifter
     

 

Overnatninger undervejs

  • 2 overnatninger i Ljubljana
  • 2 overnatninger i Bled
  • 2 overnatninger i Bovec
  • 1 overnatning i Goriška Brda området
  • 3 overnatninger i Rovinj
  • 2 overnatninger i Opatija
  • 1 overnatning i Novo Mesto

Om prisen

Prisen er en fra-pris og beregnet på den billigste rejseperiode i sæsonen og afhænger af pladssituationen på hoteller.

Overnatningerne er baseret på gode standardhoteller anbefalet af vores rejsespecialister. Ønsker I anden hotelstandard undervejs, tilpasser vi gerne efter jeres ønsker. 

Udflugtspakke - tilkøb

  • Middelalderslottet i Ljubljana
  • El-cykeltur til Vintgar-kløften
  • Zipline i Bovec

Pris fra 1.000 kr. pr. person »
 

Skræddersyet planlægning

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

Turen anbefales af:

Louise - rejsespecialist i Odense

En 14 dages bilferie i de sydøstlige Alper og ned til Adriaterhavet, er den bedste måde måde at opleve området, fordi du kan tage dig tid til de små, skjulte perler, som gør turen helt speciel.

Få et tilbud

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation
  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister
  • 6 x vinder af Danmarks Bedste Ferierejsebureau

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Sønder Allé 6, 1. sal
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Gl. Kongevej 19
1610 København V
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011