Nova Gorica - Sloveniens yngeste by

Grænseby til Italien og Europas Kulturhovedstad i 2025

Nova Gorica, en af Sloveniens yngste byer, er ikke kun en indgangsport til landet fra Italien, men også en interessant grænseby, der bliver Europas Kulturhovedstad i 2025 sammen med sin italienske naboby, Gorizia. Omdrejningspunktet for en række kulturelle arrangementer er Europapladsen på grænsen mellem de to byer.

Byen ligger tæt på Vipava-dalen og Goriška Brda, to af Sloveniens mest kendte vinregioner. Og med seværdigheder som den imponerende Solkan-bro, Kostanjevica-klosteret og oplevelser ved den smaragdgrønne Soča-flod, er Nova Gorica et oplagt sted at starte din kør-selv-ferie gennem Slovenien.

Nova Gorica blev grundlagt i 1948

Efter Anden Verdenskrig blev Nova Gorica blev grundlagt som en moderne, planlagt by da Paris-fredstraktaten etablerede en helt ny grænse mellem daværende Jugoslavien og Italien. I 2011 blev Nova Gorica forenet med den italienske naboby Gorizia, hvor du nemt kan krydse de to landes grænser.

Inspiration

Det kan du opleve i Nova Gorica

  • Solkan-broen: Verdens længste stenbuebro strækker sig over Soča-floden og tilbyder fantastisk udsigt – ideel til en afslappende spadseretur eller det perfekte feriebillede.
     
  • Kostanjevica-klosteret: Et smukt, historisk og kulturelt vartegn, der ligger på en bakketop med panoramaudsigt over byen. Du kan besøge klosterkirken, de velplejede haver, biblioteket med en imponerende samling gamle bøger samt gravene for de sidste medlemmer af det franske Bourbon-dynasti.
     
  • Cerje Fredsmonument: På en bakketop udenfor Nova Gorica står Cerje Fredsmonumentet som en hyldest til fred og minder om regionens historie under verdenskrigene. Du får en storslået udsigt mod de slovenske Alper og de omkringliggende vinområder.

Oplevelser i nærheden af Nova Gorica

  • Vinregionerne Vipava-dalen og Goriska Brda: På en kort køretur fra Nova Gorica finder du to af Sloveniens mest populære vinområder. Kør gennem vinmarker, små landsbyer og smag på nogle af Sloveniens bedste vine.
     
  • Soča-dalen: Den smaragdgrønne Soča-flod og de omkringliggende Alper ligger inden for en kort køretur fra byen. Her kan du kaste dig ud i en masse udendørsaktiviteter fra rafting, kano- og kajak til vandre- og cykelture langs flodbredden.

Kort

Vis på kort