Bled - byen ved den smukke sø

Hovedattraktionen er Bledsøens skønhed

Når du planlægger dit roadtrip gennem Slovenien, er en af de destinationer, du absolut ikke må gå glip af, den smukke by Bled. Byen er kendt for sin omkringliggende natur, hyggelige atmosfære og utallige udendørsaktiviteter, men Bleds hovedattraktion er uden tvivl den postkortsmukke Bledsø.

Fra Bled er der kun en lille times kørsel til hovedstaden Ljubljana og et par timer til den maleriske kystby Piran.

Tag en tur rundt om Bledsøen

Bledsøen har en omkreds på 6 kilometer, som du enten kan gå eller cykle rundt om. Langs vejen finder du flere badesteder, hvor du kan tage en forfriskende dukkert eller blot slappe af for en stund ved vandet.

Fantastiske panoramaudsigter fra Mala- og Velika Osojnica

Hvis du er klar til at udfordre dig selv en smule, så kan du tage en af de afmærkede vandreruter til toppen af Mala Osojnica. Med sine 685 meters højde bliver du belønnet med en spektakulær udsigt over Bledsøen og de slovenske Alper. Har du mod på mere, kan vandreturen fortsættes op til toppen af Velika Osojnica, der med sine 756 meter, lokker med en udsigt, der er endnu mere imponerende. Det er en oplevelse, der virkelig er værd at tage sig tid til.

 

Inspiratioin

Top 3 grunde til at besøge Bled

  1. Bledsøen: Den smukke sø med dens klare vand og grønne omgivelser er et must-see. Perfekt til afslappede gå- eller cykelture.
  2. Panoramaudsigter: Få den bedste udsigt over Bledsøen og de omkringliggende bjerge fra toppen af Mala- og Velika Osojnica.
  3. Restauranter og cafeer: Bled byder på flere caféer, restauranter og butikker, som er ideelle til en afslappende pause efter en dag med aktiviteter.

Bled er ideel til et stop på kør-selv-ferien i Slovenien

Bled ligger centralt og er let at nå med bil. Byen tilbyder masser af parkeringsmuligheder, og fra Bled kan du nemt udforske nærliggende seværdigheder som de imponerende slovenske alper eller andre små landsbyer. Med de mange aktiviteter at vælge imellem, er Bled en fantastisk destination for både friluftsmennesker, par og familier med børn.

Tips til andre oplevelser i nærheden af Bled

Fra Bled kan du fortsætte kør-selv-ferien til Vintgar-kløften, som kun ligger få kilometer fra byen. Denne dramatiske kløft er et naturligt vidunder med sine smalle stier, broerne over floden og det brusende vandfald. Mød vest finder du Bohinj-søen, hvor tage en forfriskende dukkert. Og endnu længere vestpå kan du sejle i kajak med guide på Soča-floden gennem Soča-dalen.

Kort

Vis på kort