Livsnydertur til Slovenien, Istrien og Norditalien
11 dage Fra 5.950 kr.
Kranjska Gora, smukt beliggende i hjertet af de Julianske Alper i det nordvestlige Slovenien, er en destination, der byder på naturoplevelser uanset årstiden. Om vinteren er byen kendt som et af Sloveniens mest populære skisportssteder med en lang tradition inden for alpint skiløb og langrend. Når sneen smelter, forvandles området til et sommerparadis, hvor naturen og de mange udendørsaktiviteter lokker vandrere, cyklister og naturelskere til. Fra bjergstier og frodige skove til roen ved Jasna-søen er Kranjska Gora det perfekte sted for både aktive og afslappende eventyr.
Med sin beliggenhed kun 85 kilometer eller en god times kørsel fra Ljubljana, og tæt på grænsen til Østrig og Italien, er Kranjska Gora et oplagt valg for en kør-selv-ferie fyldt med oplevelser – uanset om du foretrækker sneklædte pister om vinteren eller grønne bjerglandskaber om sommeren.