Designer Outlet Neumünster
Shop amok
I Neumünster får du alletiders mulighed for at finde prisbaskere indenfor kendte mærker som bl.a. Hugo Boss, Tommy Hilfiger og Tiger of Sweden. I alt får du serveret over 120 butikker, som kan friste ...
En tur langs Mosel-floden er en helt fantastisk oplevelse med eventyrlige naturscenerier, hyggelige byer og borgruiner på hveranden bakketop. Hele tiden flankeres floden af smukke vinbjerge med tusinder af vinstokke i snorlige rækker. Og i hver stor og lille by lokker vinbønderne med smagsprøver ligesom vinstuer og restauranter serverer lokale vine til de Mosel-typiske retter.
Turen fra Trier til Koblenz er en afslappende tur uden de store strabadser, eftersom veje og cykelstier jo følger floden det meste af vejen.
Fra 5.245 kr.
pr. person i dobbeltværelse 7 nætter i mellemsæson inkl. arrangement.
Rejseperiode:
Ultimo april - primo oktober
Vi anbefaler maj - september.
Sværhedsgrad
O O O O
Startdag:
Torsdag - søndag.
Cykelturen starter med ankomst i Trier fredag - mandag.
Varighed:
8 dage/7 nætter
Turens længde i bil:
1.580 km fra Flensborg
1.550 km fra Puttgarden
Cykelturens længde:
Ca. 200 km
Klimapåvirkning:
265 kg CO2 samlet for 2 personer - mere om grønnere kør-selv-ferier
Dette er blot et kør-selv-forslag, der kan skræddersys efter dine ønsker.
Du vælger selv:
På turen langs Mosel vil I se, at byerne oftest ligger mellem floden og jernbanen, hvilket betyder at togene nogle steder vil kunne høres.
Afstand: 405 km fra Flensburg / 390 km fra Puttgarden.
Fra Danmark er der flere ruter at vælge mellem, når I skal til Schwalenberg, men de tyske motorveje er et godt bud på den hurtigste tur. Kommer I fra Jylland kører I forbi Neumünster, hvor det store designer outlet ligger og I har mulighed for at købe lækre mærkevarer til tilbudspriser. Fra Puttgarden går turen forbi Lübeck, den gamle charmerende havneby ved Østersøen. Nær Hamburg mødes vejene og herfra går det videre stik syd og I kører over Lüneburger Heide, der kunne være et oplagt frokoststop på vejen. I fortsætter mod syd og nede omkring Hannover drejer I fra og kører mod Bielefeld.
Overnatning på i Bielefeld
I dag går turen videre mod syd. I kører forbi Dortmund og Köln inden I drejer af mod Trier.
Trier er Tysklands ældste by og med sin romerske og middelalderlige fortid sikkert også den by, der er rigest på historie. Sørg for at komme frem til Trier, så I har mulighed for om eftermiddagen at nyde en 1 times sejltur på Moselfloden, hvor I kan opleve byen fra en anden vinkel. Efterfølgende har I mulighed for at spadsere lidt rundt i den skønne gamle by og se nærmere på de imponerende romerske bygningsværker.
Parkeringsplads findes ved eller nær hotellet.
På hotellet vil der være udlevering af lejede cykler og turinformation.
Overnatning i Trier (Hotel Deutscher Hof eller tilsvarende)
Idag starter turen mod Koblenz. I cykler ud af Trier langs floden og passerer Schweich, hvis vartegn er det tidligere Fährturm, som nu er mindesmærke for den tidligere færgetrafik over Mosel-floden.
Fortsæt til Trittenheimer Moselsløjfle og videre til Neumagen-Dhron. Det er Tysklands ældste vinområde, med god vin, moseltypiske specialiteter og romersk kultur. Byen og egnen byder på et væld af vinbønder, og det er muligt at smage forskellige vine.
Overnatning i Trittenheim el. Neumagen-Dhron
Fortsæt langs Mosel-floden med de mange Moselsløjfer. Forbi Brauneberg der nærmeste er hjemstavn for Riesling-druen og berømt for nogle af de fineste vine. Det vidste romerne allerede for 2.000 år siden, da de plantede de første vinstokke. I dag er det ikke bare den traditionelle sødlige vin der fremstilles, men elegante tørre vine af Riesling, Eldling, Weiss- og Grauburgunder. Og her er mange vinbønder, der byder sig til med smagsprøver, så hold igen, dagen er lang endnu.
Derfra går det videre til Mülheim, der som andre småbyer er et paradis for vinelskere, inden I når frem til den noget større by Bernkastel-Kues. Den maleriske Altstadt er absolut et par timer værd, og de hyggelige vinstuer lokker med herlig lokal mad, godt øl og god vin.
Fra Bernkastel-Kues går turen videre til dagens slutdestination, Traben-Trarbach. Også denne dobbeltby. der ligger på begge sider af Mosel-floden, emmer af charme og romantik, vin og god og kraftig moseltypisk mad. Byen er et eldorado for vinelskere, og i Traben-Trarbach kan I finde nogle af de fremmest vine. Prøv f.eks Weingut Storck i Grabenstrasse, der tilbyder nogle vidunderlige vine, f.eks. deres Riesling Spätlese Trocken eller Storck's Rieslingsekt Trocken.
Overnatning i Traben-Trarbach.
Inden dagens etape for alvor går i gang, er det muligt at besøge Grevenburg-ruinerne, der knejser højt over byen. Slottet blev bygget i år 1350 men har levet med megen tumult, f.eks. skiftede slottet ejer 13 gange i det 17. oh 18. århundrede. Til sidst ødelagde franskmændene slottet, men man har fremdeles en fabelagtig udsigt over floden heroppe fra.
Så går det langs Mosel gennem små vinbyer, bl.a. Zell, der er et af de største vinområder langs Mosel med over 400 hektar vinstokke. Byen er måske mere kendt for sin søde vin, der blev kendt verden under navnet "Zeller Schwarze Katz", en vin der idag måske ikke rammer så bredt, som da vinen for alvor kom på de danske borde. Herfra går det videre til Bullay, en idyllisk og malerisk lille vinby, og via de små vinbyer Senheim og Beilstein, der stadigvæk har en lille romantisk Altstadt omkring den maleriske Marktplatz og med ruinerne af Burg Metternich rugende over byen, kommer I frem til dages mål, Cochem.
Over byen Cochem knejser den imponerede Reichburg, men selve byen lokker også med masser af seværdigheder, som helst skal opleves på gåben. Gå en tur gennem byen og se resterne af den historiske bymur med Endertor-Turm, det gamle rådhus bygget i barok-stil, Marktplatz med Martinsbrunnen og de mange gamle bindingsværkshuse.
Overnatning i Cochem.
Cykelturens sidste etape foregår primært ad venstre flodbred. I kører fra Cochem over Klotten og den romantiske vinby Pommern, der ligger på Mosel-flodens længste "Südhang". Også her dyrkede romerne vin og anlagde frugtplantager, deraf navnet Pommeren, fra frugthaverne "Pomaria". I fortsætter til Moselkern og videre forbi Burgen med Burg Bischofstein, Hatzenport, Alken med Burg Thurat til de små vinbyer Kobern-Gondorf og Güls. Herfra videre til Koblenz.
Byen Koblenz, der jo ligger hvor de to floder Rhinen og Mosel mødes, er en af Tysklands ældste og smukkeste byer, omgivet af bjerge med skov og vinmarker. Her er en charmerende Altstadt med små stræder, romantiske kroge og hyggelige pladser med mange vinstuer, traditionelle bierstuber og restauranter.
Overnatning i Koblenz
Cykelturen har nået sin afslutning og nu skal I fra Koblenz retur til Trier, og denne tur foregår med tog.
Tilbage i Trier starter I bilen og sætter kurs mod nord. I kan altid benytte de tyske motorveje, der ofte er hurtigst, men vil I nyde turen undervejs kan I tage Bundesstarsse via Koblenz, Limburg an der Lahn, Giessen, Marburg og forbi Kassel for at komme til Göttingen, hvor en overnatning venter.
Alternativt kan I forlænge rejsen og køre en tur til Hotel Zwei Mohren i Assmansshausen for at nyde nogle Skønne dage ved Rhinen.
Overnatning i Göttingen
Afstand: 425 km til Flensburg / 410 km til Puttgarden.
I dag er den letteste rute mod Danmark ad motorvejen forbi Hildesheim, Hannover og Hamburg, og har I lyst at opleve en eller flere af byerne, så arrangerer vi gerne et ophold med en nat eller to for jer.
Har I ikke lyst at tage hjem endnu, så kan vi foreslå mange andre spændende oplevelser fx turen til de 9 historiske byer i Niedersachsen, der kan køres både nord - syd og i omvendt rækkefølge.
Fra 5.245 kr. pr. person
Hotelliste fremsendes ca. 2 uger før ankomst.
Lejede cyklerne afleveres ved hotellet senest kl. 16:30 dagen før afrejse, hvorefter de blive afhentet.
For egne cykler, med hjulbredde op til 5 cm, kan I tilkøbe denne returtransport onsdag-lørdag for 255 kr. pr. alm. cykel og 310 kr. pr. elcykel uden forsikring / 550 kr. inkl. forsikring (skal forudbestilles og betales hjemmefra).
Alternativt kan I tage egne cykler med i toget: De kan medtages gratis mandag-fredag fra kl. 09.00 og hele weekenden.
Returtransfer til Trier med tog er ikke inkluderet, men kan tilkøbes for 180 kr. pr. person. Der er frit togvalg efter kl. 09.00, fx fra Koblenz ca. kl. 09:06 med ankomst Trier ca. kl. 10:30.
OBS: Bemærk at der ikke er bagagetransfer på afrejsedagen fra Koblenz.
Cykelturen langs Mosel (5 nætter) ligger fast, men vi kan tilpasse dagene før og efter turen helt efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.
I kan også forlænge rejsen med nogle ekstra dage f.eks. i Trier eller Koblenz, med en hyggelig ferie i på det dejlige Hotel Zwei Mohren i Assmannshausen ved Rüdesheim eller med en af vores andre kør-selv-forslag.