9 historiske byer i Niedersachsen
7 dage Fra 3.041 kr.
Hamborg, Tysklands næststørste by, er vores nærmeste internationale metropol med ægte storbyflair. Her venter en perlerække af oplevelser og spændende seværdigheder, et eldorado for shoppingentusiaster og fantastiske kulinariske tilbud fra det mest eksotiske køkken til det gode, solide, tyske landkøkken.
Et besøg i Hamborg må gerne starte med en sejltur rundt i en af Europas vigtigste havne, efterfulgt af en spadseretur gennem Hamburgs Altstadt med de smukke vinklede bygninger og byhuse fra 1600-tallet, mange hyggelige restauranter og charmerende Bierstuben. Også det store udviklingsprojekt HafenCity i Speicherstadt, der er kommet på UNESCOs Verdensarvsliste, er et besøg værd. De traditionelle lagerbygninger i mursten, der tilsammen udgør verdens største bygningskompleks, hviler på tusindvis af bastante egestolper. Chilehaus - en unikt kontorbygning i mursten fra 1920érne, der var et af de første højhuse i Hamborg. Og ikke langt derfra ligger den berømte Elbphilharmonie, byens nye vartegn og koncertsal.
Hamborgs mange unikke kvarterer byder på mange forskelligartede oplevelser. Her findes f.eks. det lidt alternative teaterkvarter St. Pauli med den berømte eller berygtede Reeperbahn, det imponerende fiskemarked i Altona med fiskeauktion tidligt om morgenen hver søndag og Hamborgs smarte shoppingområde Jungfernstieg ved Binnenalster. Glem ikke det pittoreske Treppenviertel-kvarter med sine snoede gyder, smukke bygninger og mange trappetrin i Blankenese.
Mange tænker først og fremmest på Hamborg som et mekka for shopping, men når I ikke længere magter at traske rundt i de mange shoppingarkader, byder Hamborg på et væld af spændende oplevelser: Den flydende kaj "Landungsbrücke", den imponerende St. Michaelis Kirche, populært kaldet Michel, Hamburgs Miniatur Wunderland der er et 'must-see', det fascinerende Auswanderermuseum Ballin, ikke mindst fordi også mange danskere udvandrede til Amerika med skib fra Hamborg, for slet ikke at nævne de mange shows og musicals der spiller i Hamborg.
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.