Dortmund - Industri, fodbold og øl

Meget mere end fodbold

Glem ikke Dortmund. Ikke bare er byen forboldklubben BvB's hjemby (Borussia Dortmund), men byen lokker også med en lang række andre attraktioner. Her kan I gå i kulminearbejderens fodspor og studere alle aspekter af livet som minearbejder - og lære hemmelighederne bag ølbrygning at kende.

Fodbold spiller en stor rolle i Dortmund, og I kan fornemme Bundesligaen på en guidet tur på klubbens stadion Westfalenstadion, høre om Dortmunds traditionelle klub i Borusseum eller måske gå all-in på Deutsches Fußballmuseum. Og når man har sagt fodbold, er det svært ikke også at sige øl. Tag en guidet tur på Brauerei-Museum Dortmund og hør om (og smag) byens flydende guld.

Er I til en anden slags kultur, har Dortmund mange tilbud fra "Dortmunder U" til "Museum für Kunst und Kulturgeschichte" og "DASA Arbeitswelt Ausstellung". Naturligvis efterfulgt af en pause i en hyggelig café eller bar i det trendy Kreuzviertel.

Er temaet industrikultur har Dortmund masser at tilbyde:

  • LWL-Industriemuseum Zeche Zollern kaldes også slottet blandt minerne. Museet er noget ganske specielt, og det første indtryk er ikke vildledende! Anlægget, tidligere kendt som "Schloss der Arbeit", tager imod jer med en imponerende facade, ligesom det smukt designede museum er et besøg værd.
     
  • Kokerei Hansa (Hansa koksværket) ligger i distriktet i Huckarde i Dortmund. Her blev der udvundet koks og "kokereigas" til Dortmunds jern- og stålværker indtil 1992. Kokerei Hansa har været fredet siden 1998.
     
  • Skywalk Phoenix West giver jer mulighed for at se Ruhr fra en ny vinkel. Her kan I slentre hen ad den lange Skywalk og nyde den fantastiske udsigt over det tidligere stålværk, hvor jernmalm frem til 1998 blev smeltet om til råjern i højovne ved temperaturer på over 2000 grader.

Kort

Vis på kort