Fjord og fjeld i børnehøjde
9 dage Fra 3.107 kr.
Har du en hel dag til rådighed i området omkring Dalen i Telemark, så er en vandretur på Lårdalstigen en rigtig god oplevelse. Vandreturen er en af de mere udfordrende af slagsen, men så bliver du også belønnet med den skønneste udsigt til de omkringliggende fjelde og ikke mindst Telemarkskanalen, som du følger hele vejen.
Vandreturen udgår fra toppen af Eidsborgberget, fjeldet ovenfor Dalen. Turen følger den stejle fjeldkant hele vejen til den hyggelige by Lårdal 14 km. mod sydøst. Det er også muligt at tage turen i modsatte retning. Du skal sætte en hel dag af (ca. 8 timer) af til denne krævende vandretur.
Efter en lang dag på fjeldet kan du i sommerhalvåret (midt maj - midt september) tage en båd fra Lårdal tilbage til Dalen, og på den måde opleve samme strækning set fra vandet.
En kortere udgave af vandreturen udgår fra Støylsdalen via "Kapteinsrenna" til turens højeste punkt Gløstylnuten (848 m.o.h.) og tilbage via Heddedalen.
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.