Sørlandet for livsnydere

6-dages kør-selv-forslag med hygge på første klasse

Denne tur har fokus på Sørlandskysten med dens hyggelige kystbyer, hvor hvidmalede træhuse, skærgården og lystbåde går op i en højere enhed. Vi har også lagt en afstikker til Telemarks spændende natur ind. Dette er området, som mere end noget andet definerer hygge for nordmænd - eller "koselig", som de nok ville sige.

Fra 7.660 kr.
pr. person i dobbeltværelse inkl. morgenmad

Rejseperiode: 
Hele året
Vi anbefaler maj-september

Startdag:
Daglig

Varighed:
6 dage/5 nætter

Længde:
400 km samt t/r Danmark

Klimapåvirkning:
131 kg CO2 samlet for 2 personer eksklusiv færger - læs mere

 

Dette er blot et kør-selv-forslag , der kan skræddersys efter dine ønsker.

Du vælger selv:

  • egen bil eller fly+lejebil/autocamper
  • rejserute
  • antal dage
  • hotelstandard
  • oplevelser undervejs

Få et tilbud

 

 

Dagsprogram

Udrejse Danmark-Tønsberg (0 km)

I dag går rejsen fra Danmark til Norge. Vi foreslår overnatning i Tønsberg den første nat, men Oslo-området er også et godt udgangspunkt. Hvis I ønsker at benytte Oslo-båden, kan I også tage den første overnatning ombord på færgen og køre direkte til Dalen ved ankomst.

Fra Sjælland og Fyn er der en kort dags køretur på gode motorveje gennem Sverige. Vel fremme i Norge er der en halv times færgetur fra Moss til Horten, inden I er i Tønsberg. Regn med lidt over 7 timer fra København. Kører I tidlig fra Danmark, kan vi anbefale et stop på et af de store fæstningsanlæg i grænselandet mod Sverige. Både den dramatiske Fredriksten Fæstning og den smukke fæstningsby Fredrikstad er begge værd en omvej.

Fra Jylland kan I tage færgen fra Hirtshals til Larvik, som tager i underkanten af 4 timer. Herfra er der en lille halv time på motorvej til Tønsberg.

Overnatning i Tønsberg-området.

Risør og omegn (0 km)

Benyt dagen til en gåtur i lille, men hyggelige Risør. Nyd en god frokost ved havnen. I kan også tage en kort gåtur op til det gamle brandtårn. Herfra er der flot udsigt til Risør og Skagerak. Den korte færgetur til Stangholmen kan også anbefales, her finder I også Stangholmen Fyr- og Havrestaurant.

Andre Sørlandsperler er også kun en kort køretur borte. Tag til hyggelige Kragerø, eller find vej med bil helt ud i skærgården til Jettegryderne på Sild - Jettegryder er store hul i klipperne skabt af naturens kræfter.

Edvard Munch kaldte Kragerø «perlen blandt kystbyerne» og lod sig inspirere af det specielle lys ved kysten. I hans 'Kragerø-periode' malede han mange af sine betydelige værker, bl.a. Solen og Historien, som begge hænger i Universitetets aula i Oslo.

Overnatning i Risør.

Risør-Kristiansand området (112 km)

Fra Risør er der kun 1,5 time til Kristiansand. Vil I have mere af de små kystbyer er både Grimstad og Lillesand gode alternativer. Større Arendal er også værd at besøge. Alle byerne ligger lige ud til E18, så det kræver ikke store omveje at kigge forbi en eller flere af byerne.

Sørlandets hovedstad, Kristiansand, har været i rivende udvikling de seneste år. Udover et rigt udvalg af butikker, cafeer og restauranter, er der et rigt byliv i de revitaliserede havneområder. Vi har gode hotel-alternativer i selve Kristiansand, men anbefaler et anderledes hotel lige udenfor byen.

Overnatning i Kristiansand eller omegn.

Hjemrejse til Danmark (0 km)

Den naturlige vej tilbage til Danmark er med færgen fra Kristiansand til Hirtshals. Ruten betjenes af både Color Line og Fjordline. Færgeturen tager lige over 3 timer.

Alternativt kan I forlænge jeres Norgestur med Fjordnorge for livsnydere eller Oslofjorden rundt,som er to af vores andre kør-selv-forslag.

kort

Vis på kort

Galleri

priser

Fra 7.660 kr. pr. person

Prisen inkluderer

  • 5 overnatninger i dobbeltværelse
  • Morgenmad er inkluderet 
     

Prisen inkluderer ikke

  • Eventuelt færge til/fra Norge
  • Brændstof og parkering
  • Lokale færger i Norge
  • Kørselsafgifter i større byer, på nyere motorveje samt ved større tunneller og broer
  • Entréer mm.

Færger og vejafgifter

Pris på færger, tunneller, broer og nyere motorveje afhænger af, om I har benzin/diesel eller el-bil. I tillæg er vejafgift ind til byerne afhængig af tid på døgnet. Vejledende vejafgifter for en diesel-bil er ca. 100 norske kroner for den foreslåede rute. Autocampere vil være dyrere, el-bil billigere.

Læs mere om færger og vejafgifter i Norge her.

 

Ekstra oplevelser

I kan også køre ruten "omvendt", forlænge opholdet med nogle ekstra dage i fx Oslo eller kombinere med andre af vores kør-selv-forslag. For eksempel Fjordnorge for livsnydere eller Oslofjorden rundt.

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

Få et tilbud

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation
  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister
  • 6 x vinder af Danmarks Bedste Ferierejsebureau

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Sønder Allé 6, 1. sal
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Gl. Kongevej 19
1610 København V
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011