Oslofjordens ukendte perler

6-dages kør-selv-forslag med unikke hoteller

Området omkring Oslofjorden byder på meget mere end hovedstaden og her er mange overraskende perler. Med 40% af Norges befolkning bosiddende i området, er Oslofjorden rig på både kulturelle tilbud og rigtig gode restauranter - mange af dem beliggende helt ud til fjorden. Samtidig er her masser af natur, som du kan have helt for dig selv. Desuden er det et område, hvor danske konger har sat sit tydelige præg i form af byer, fæstninger og minedrift.

Med unikke hoteller af høj kvalitet, er der lagt op til en kort, men uforglemmelig kør-selv-ferie. Har du 4-5 dage ekstra, kan denne tur med fordel forlænges med "Sørlandet for livsnydere", for en komplet oplevelse af det sydlige Norge.

Fra 4.758 kr.
pr. person i dobbeltværelse

Rejseperiode:
Hele året
Vi anbefaler maj-september

Startdag:
Daglig

Varighed:
6 dage/5 nætter

Længde:
340 km samt t/r Danmark

Klimapåvirkning:
123 kg CO2 samlet for 2 personer eksklusiv færger - læs mere

 

Dette er blot et kør-selv-forslag , der kan skræddersys efter dine ønsker.

Du vælger selv:

  • egen bil eller fly+lejebil/autocamper
  • rejserute
  • antal dage
  • hotelstandard
  • oplevelser undervejs

Få et tilbud

Dagsprogram

Udrejse Danmark-Fredrikstad (0 km)

I dag starter rejsen fra Danmark til Norge.

Fra Sjælland og Fyn er der en kort dagskøretur på gode motorveje hele vejen til Oslo op gennem Sverige. Der er 600 km og det tager ca. 7 timer fra København. I kan også vælge Oslobåden.

Fra Jylland kan I tage færgen Fredrikshavn-Gøteborg, hvorfra der er 2 timer til den norske grænse.

Den norsk-svenske grænse gik oprindeligt lige nord for Gøteborg, men efter nogle tabte krige rykkede grænsen nordpå. For at forhindre yderligere tab af landområder, blev der anlagt flere store fæstningsanlæg i grænselandet mod Sverige. Både den dramatiske Fredriksten Fæstning og den smukke fæstningsby Fredrikstad er begge værd en omvej.

Vi anbefaler overnatning i Fredrikstad, hvor der er stort udvalg af restauranter i Gamlebyen og på den moderne havnefront.

Overnatning i Fredrikstad.

Fredrikstad-Drøbak (70 km)

Drøbak ligger hvor den lange Oslofjord er smallest. Dette skabte grobund for både handel og trafik. Dertil var havnen i Drøbak et godt alternativ, når fjorden ind mod Oslo frøs til is om vinteren. I dag er Drøbak en hyggelig mindre by, som for nordmænd trækker paralleller til de gamle sejlskibsbyer, der ligger sydpå mod Kristiansand.

Udenfor Drøbak ligger den  ikoniske Oscarsborg fæstning, som under tyskernes invasion i Norge sænkede krydseren (krigsskibet) Blücher og dermed forsinkede indtagelsen af Oslo, således at konge, regering og ikke mindst nationalbankens guldbeholdning kunne reddes ud af Oslo.

Overnatning i Drøbak

Drøbak-Oslo (36 km)

Så går turen ind til storbyen Oslo. Selv om Oslo måske ikke lokker med en umiddelbar charme, har byen både et fantastisk havneråde og en lang række skjulte perler, der alle er værd at besøge.

Af moderne områder foreslår vi Bjørvika med det allerede ikoniske Operahus, det nye Edvard Munch museum samt det modernistiske Deichmanske bibliotek.

Det mere etablerede havneområde, Aker Brygge, er virkelig et besøg værd med det store udvalg af cafeer, restauranter og butikker. Her finder du også en række store kulturinstitutioner som Astrup-Fearnleys museum for moderne kunst og det nye Nasjonalmuseet for kunst, arkitektur og design som åbner i 2021.

Vi foreslår overnatning på naturskønne Lysebu på Holmenkollen i udkanten af Oslo

Overnatning i Oslo området

Oslo-Kongsberg (120 km)

Lidt over en times kørel fra Oslo ligger to spændende minebyer. Første stop er Blaafarveværket, som opstod omkring en kobolt-mine. Stedet er bevaret som det var, da minedriften ophørte i midten af 1800-tallet. Der kan nemt gå en hel formiddag på at besøge udstillingerne og tage en tur ned i selve minen.

Næste stop er Kongsberg, der ligger blot 40 minutter væk. Byen opstod omkring sølvminen og har sidenhen udviklet sig til en driftig by - og blandt de største byer, som ikke ligger ud til kysten.

Vi foreslår overnatning på Søstrene Storaas en kort køretur fra Kongsberg.

Overnatning i Kongsberg området

Kongsberg-Tønsberg (65 km)

Fra Kongsberg er der lige over en times kørsel til Tønsberg, hvor I følger floden Numedalslågen det første stykke. I er nu tilbage i kystområdet mod den ydre del af Oslofjorden, hvor der ligger en række byer som Horten, Tønsberg, Sandefjord og Larvik. Vi har valgt at fokusere på Tønsberg, da den som Norges ældste by har mange ting at byde på.

Fra Tønsberg strækker øerne Nøtterøy og Tjøme sig sydover, og begge er forbundet med korte broer. Kør sydover på øerne til vejen stopper og I er ved "Verdens Ende"... og det er ikke så galt som det lyder. Her finder I et traditionelt vippefyr, en hyggelig havn og et dejligt område til en kort vandretur.

Vi anbefaler overnatning på på Engø Gård på Tjøme.

Overnatning i Tønsberg området.

Hjemrejse til Danmark

Til Sjælland og Fyn vil den korte færgetur Horten-Moss bringe jer over på østsiden af Oslofjorden, hvorfra der er motorvej hele vejen til Danmark.

Til Jylland sejler der færger mellem Larvik og Hirtshals. Larvik ligger blot en halv times køretur fra Tønsberg.

Alternativt kan I forlænge jeres Norgestur ved at køre sydover på E18 mod Sørlandet og Kristiansand, hvorfra der også er færge til Jylland. I kan også vælge at fortsætte fra Kongsberg mod Bergen og kombinere turen med Klassiske Norge eller Kontrasternes Norge, som er to af vores andre kør-selv-forslag.

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 4.758 kr. pr. person

Prisen inkluderer

  • 5 overnatninger i dobbeltværelse
  • Morgenmad er inkluderet på de fleste hoteller
     

Prisen inkluderer ikke

  • Eventuelt færge til/fra Norge
  • Brændstof og parkering
  • Lokale færger i Norge
  • Kørselsafgifter i større byer, på nyere motorveje samt ved større tunneller og broer
  • Entréer mm.

Færger og vejafgifter

Pris på færger, tunneller, broer og nyere motorveje afhænger af om I har benzin/diesel eller el-bil. I tillæg er vejafgift ind til byerne afhængig af tid på døgnet. Vejledende pris for lokale færger på denne rute er ca. 200 norske kroner og vejledende vejafgifter for en diesel-bil er ca. 150 norske kroner. Autocampere vil være dyrere, el-bil billigere.

Læs mere om færger, vejafgifter i Norge her.

Ekstra oplevelser

I kan også køre ruten "omvendt", forlænge opholdet med nogle ekstra dage i fx Oslo eller kombinere med andre af vores kør-selv-forslag.

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

Få et tilbud

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation
  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister
  • 6 x vinder af Danmarks Bedste Ferierejsebureau

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Sønder Allé 6, 1. sal
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Gl. Kongevej 19
1610 København V
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011