Tønsberg
Norges ældste by
Tønsberg er Norges ældste by med mange ting at byde på. I centrum ligger Slotsfjeldet med ruinerne ...
Kyststrækningen fra Tønsberg til Kristiansand er det mest populære område for nordmænd at tage på ferie i sommerhalvåret. Området byder på noget for hele familien fra vikinger, klatreparker og dyreparker til livlige havnemiljøer. Pak bilen og start kør-selv-ferien i Sørlandet.
Fra 2.503 kr.
pr. person ved 2 voksne og 2 børn på et værelse inkl morgenmad
Rejseperiode:
Hele året
Vi anbefaler maj-september
Startdag:
Daglig
Varighed:
6 dage/5 nætter
Længde:
275 km samt t/r Danmark
Klimapåvirkning:
85 kg CO2 samlet for 4 personer ekslusiv færger - læs mere
Dette er blot et kør-selv-forslag , der kan skræddersys efter dine ønsker.
Du vælger selv:
Ønsker du hjælp til at skræddersy din rejse?
Idag går rejsen fra Danmark til Norge. Vi foreslår overnatning i Tønsberg, alternativt nabobyen Sandefjord, de første to nætter. Både Tønsberg og Sandefjord er hyggelige kystbyer, og perfekte udgangspunkt for de mange oplevelser for store og små i området vest for Oslofjorden. Hvis I ønsker at benytte Oslo-båden, kan I også tage den første overnatning ombord på færgen og køre direkte til Tønsberg ved ankomst.
Fra Sjælland og Fyn er der en kort dags køretur på gode motorveje gennem Sverige. Regn med ca. 7 timer fra København. Kører I tidligt fra Danmark, kan vi anbefale et stop på et af de store fæstningsanlæg i grænselandet mod Sverige. Både den dramatiske Fredriksten Fæstning og den smukke fæstningsby Fredrikstad er begge værd at stoppe ved.
Fra Jylland kan I tage færgen fra Hirtshals til Larvik. Sejlturen tager i underkanten af 4 timer. Fra Larvik er der en kort køretur til Tønsberg.
Overnatning i Tønsberg.
Tønsberg er en hyggelig by i sig selv, hvor både den hyggelige havn og Slotsfjeldet lige bagved, er et besøg værd. Ønsker I at udforske området, er der en række seværdigheder I nemt kan køre til fra Tønsberg. Sølvminen i Kongsberg er lige over en times kørsel i bil fra Tønsberg, hvor I har mulighed for at tage minetoget dybt ind i fjeldet. 20 minutter nord for Tønsberg finder I Midgard Vikingsenter og tilsvarende afstand sydover fra Tønsberg, ligger naturområdet "Verdens Ende".
Afslut dagen med et hyggeligt måltid i Tønsberg, som har et bredt udvalg af uformelle cafeer og restauranter.
Overnatning i Tønsberg.
Kører I direkte til Arendal, tager turen 2 timer langs E18. Men der er masser af oplevelser undervejs. Brug f.eks. formiddagen i Skandinaviens største klatrepark Høyt og Lavt, eller læg turen forbi naturområdet Mølen. Længere sydpå kan vi også stærkt anbefale et stop i enten Kragerø eller Risør.
Overnatning i Arendal.
Arendal ligger centralt til på Sørlandskysten. Gå en tur rundt i Arendals centrum eller hop i vandet i den store swimmingpool på havnefronten. Tag den hyggelige, lille færgen den korte tur til Tromøya eller Hisøy og køb kogte krabber eller rejer på havnen.
En god familie-aktivitet er også Vitensenteret Sørlandet, som er et viden- og oplevelsescenter indenfor matematik, naturvidenskab og teknologi.
Vil I på en lidt længere udflugt væk fra kysten, kan vi anbefale Mineralparken Evje, der ligger ca.1,5 time køretid ind i landet. Her er der masser af aktiviteter omkring temaet sten og mineraler. Der er også mange andre andre vand- og legeaktiviteter.
Overnatning i Arendal.
Det er under en times kørsel til Kristiansand, så der er god til oplevelser undervejs. Er I til dyr og forlystelser, er Dyreparken i Kristiansand en oplagt mulighed. Kør direkte fra morgenstunden og brug hele dagen i denne store park med rigtig mange oplevelser for hele familien.
Mulige stop undervejs til Kristiansand er Tvedestrand og Grimstad.
Overnatning i Kristiansand.
Den naturlige vejen tilbage til Danmark er med færgen fra Kristiansand til Hirtshals. Ruten betjenes af både Color Line og Fjordline. Færgeturen tager lige over 3 timer.
Alternativt kan I forlænge jeres Norgestur med Fjordnorge for livsnydere eller Oslofjorden rundt, som er to af vores andre kør-selv-forslag i Norge.
Fra 2.503 kr. pr. person
Pris på færger, tunneller, broer og nyere motorveje afhænger af, om I har benzin/diesel eller el-bil. I tillæg er vejafgift ind til byerne afhængig af tid på døgnet. Vejledende vejafgifter for en diesel-bil er ca. 125 norske kroner for den foreslåede rute. Autocampere vil være dyrere, el-bil billigere.
I kan også køre ruten "omvendt", inkludere en overnatning i Oslo eller kombinere med andre af vores kør-selv-forslag. For eksempel Kontrasternes Norge.
Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse