Fjord og fjeld i børnehøjde

9-dages kør-selv-forslag der fører jer over bjerge og gennem dale i Norge

Dette kør-selv-forslag giver jer både fjorde og fjelde, familievenlige køreafstande og forslag til fælles oplevelser undervejs. Vandreture på Hardangervidden, den imponerende Hardangerfjord og vandaktiviteter i Telemark er blot nogle af højdepunkterne, vi foreslår på denne tur. Norge er kun en sejltur eller kort dagstur i bil væk, og så ligger oplevelserne på rad og række.

Fra 3.107 kr.
pr. person i familieværelse ved to voksne og to børn

Rejseperiode: 
Hele året
Vi anbefaler maj-september

Startdag:
Daglig

Varighed:
9 dage/8 nætter

Længde:
800 km samt t/r Danmark

Klimapåvirkning:
185 kg CO samlet for 4 personer eksklusiv færger - læs mere

 

Højdepunkter på turen:

  • Bjørneparken i Flå
  • Torpo Stavkirke
  • Aktive oplevelser i Voss
  • Aktivitetsparken i Eidsborg
  • Bø Sommerland


Vi skræddersyr  
Dette kør-selv-forslag kan tilpasses jeres egne ønsker. Vælg selv:

  • rejserute
  • antal dage
  • hotelstandard

Få et tilbud »

 

 

Dagsprogram

Udrejse Danmark - Oslo

I dag går rejsen fra Danmark til Norge.

Fra København er der ca. 6 timers køretid til Oslo, og køreturen kan eventuelt deles i to med en overnatning i Gøteborg. En anden mulighed er at tage med Oslobåden, hvor første overnatning er på båden.

Fra Jylland vil den nemmeste rute være med færge fra Hirtshals til Larvik, hvorfra der er 1,5 time på motorvej til Oslo. Alternativt natsejlads med Oslobåden fra Frederikshavn.

Overnatning i Oslo.

Oslo - Geilo (252 km / 4 timer)

Køreturen fra Oslo til Geilo tager knap 3,5 time, så der er tid til oplevelser undervejs i Hallingdalen. Brug for eksempel en halv dag i Bjørneparken i Flå, som har udviklet sig til en komplet dyre- og forlystelsespark.  Længere oppe i Hallingdal passerer I Torpo stavkirke fra omkring år 1160.

Dagens højdepunkter:

•   Hallingdalen
•   Bjørneparken i Flå
•   Stavkirken i Torpo

Overnatning i Geilo.

Geilo og omegn

Geilo er centrum for mange aktiviteter både sommer og vinter. Vi foreslår en vandretur på Prestholtstien op til Hallingskarvet. Ruten er nem at følge i familievenligt terræn. I Geilo finder I også zipline, klatrepark og meget mere.

Dagens højdepunkter:

•   Prestholtstien og Hallingskarvet
•   Zipline aktivitet
•   klatring og vandring

Overnatning i Geilo.

Geilo - Voss (165 km / 3 timer) (141 km)

Fra Geilo går hovedvejen over fjeldplateuet Hardangervidden. Lige inden I begynder at køre nedover mod fjordene, kommer I forbi vandfaldet Vøringsfossen, som er et obligatorisk stop. Tag gangbroen over vandfaldet. For enden af Måbødalen møder I ikoniske Hardangerfjorden, som passeres via Hardangerbroen. Køreturen til Voss uden stop tager knap 2,5 time.

Dagens højdepunkter:

•   Hardangervidden
•   Vørringfossen
•   Hardangerfjorden

Overnatning i Voss.

Voss-Ullensvang (72 km / 1,5 timer)

Turen går tilbage mod Hardangerbroen, hvor vi kan anbefale en kort afstikker ad Rigsvej 7 langs Hardangerfjorden til vandfaldet Steinsdalsfossen. Tilbage ved Hardangerbroen kører I sydover til Ullensvang. Køretiden direkte til Ullensvang er 1 time, og regn med 3 timer, hvis I vælger at besøge Steinsdalsfossen. Ullensvang er kendt for frugtplantager, fantastisk natur samt gode vandremuligheder. 

Dagens højdepunkter:

•   Vandfaldet Steinsdalfossen
•   Fruftplantager
•   Naturvandringer

Overnatning i Ullensvang.

Ullensvang-Vrådal (222 km / 4 timer)

Turens længste dagsetape på 4 timer fører jer fra Hardangerfjorden til Telemark.  Vi foreslår et stop i Aktivitetsparken i Eidsborg, hvor børnene kan udforske hvordan Telemarkskanalen fungerer. Her ligger også Eidsborg Stavkirke og det hyggelige frilandsmuseum, Vest-Telemark Museum Eidsborg. Derfra kan vi anbefale hårnålesvingerne ned til Dalen og videre til Vrådal. 

Dagens højdepunkter:

•  Aktivitetsparken i Eidsborg
•  Eidsborg Stavkirke
•  Frilandsmuseet Vest-Telemark 

Overnatning i Vrådal.

Vrådal-Langesund (151 km / 2,5 timer)

Vil I afkorte turen eller bruge mere tid i Fjordnorge, kan I på knap 2 timer køre direkte til Langesund, hvorfra færgen går til Hirtshals. Telemark har dog mange oplevelser at byde på for hele familien, så vi foreslår  at I bruger dagen i Skandinaviens største vandland i Bø, besøger videncenteret DuVerden eller søfartsbyen Brevik. 

Dagens højdepunkter:

•   Bø Sommerland
•   Maritimt videncenter
•   Brevik, søfartsby

Overnatning i Langesund.

Hjemrejse til Danmark (0 km)

Det naturlige valg tilbage til Jylland er at tage med færgen Langesund-Hirtshals. Til Sjælland kan I i stedet køre de 2 timer til Oslo og tage natfærgen hjem.
Alternativt kan I forlænge jeres Norgestur med Sørlandet i børnehøjde.

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 3.107 kr. pr. person

Prisen er beregnet ud fra en familie på 2 voksne og 2 børn der sover i egen seng.

Prisen inkluderer

  • 4 overnatninger på unikke, historisk hotel
  • 4 overnatninger i familieværelse på moderne hotel
  • Morgenmad er normalt inkluderet
  • Rejsetips og forslag til rejserute
  • Skræddersyet planlægning, rådgivning og sparring med egen rejsespecialist
  • Dækning af Rejsegarantifonden
     

Prisen inkluderer ikke

  • Eventuelt færge til/fra Norge
  • Måltider
  • Brændstof og parkering
  • Kørselsafgifter i større byer, på nyere motorveje samt ved større tunneller og broer
  • Entréer mm.

Overnatninger 

  • 1 nat i Oslo 
  • 2 nætter i Geilo
  • 2 nætter i Voss
  • 1 nat i Ullensvang
  • 1 nat i Vrådal
  • 1 nat i Langesund
     

Om prisen

Prisen er en fra-pris og beregnet på den billigste rejseperiode i sæsonen og afhænger af pladssituationen. Overnatningerne er baseret på gode standardhoteller anbefalet af vores rejsespecialister.

Ønsker I anden hotelstandard undervejs, tilpasser vi gerne efter jeres ønsker. 

Kontakt os for et skræddersyet tilbud i jeres rejseperiode.

Færger og vejafgifter

Pris på færger, tunneller, broer og nyere motorveje afhænger af, om I har benzin/diesel eller el-bil. I tillæg er vejafgift ind til byerne afhængig af tid på døgnet. Vejledende vejafgifter for en diesel-bil er ca. 415 norske kroner for den foreslåede rute. Autocampere vil være dyrere, el-bil billigere.

Læs mere om færger og vejafgifter i Norge her.

 

Skræddersyet planlægning

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

I kan også køre ruten "omvendt", og forlænge opholdet med kør-selv forslaget Sørlandet i børnehøjde.

 

 

Turen anbefales af:

Bente - Odense

Jeg synes at Norge er et virkelig dejligt rejseland. Det er skønt at vi kan opleve en, så anderledes og smuk natur, så tæt på Danmark.
Norge giver en helt speciel ro i kroppen, når man giver sig tid til at nyde freden. Om det er bjergene, fjordene eller de hyggelige byer, ja der er mange muligheder.
Uanset om det er en kortere eller længere ferie, så står oplevelserne i kø.

Få et tilbud

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation
  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister
  • 6 x vinder af Danmarks Bedste Ferierejsebureau

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Sønder Allé 6, 1. sal
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Gl. Kongevej 19
1610 København V
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011