Fjord og fjeld i børnehøjde
9 dage Fra 3.091 kr.
Bag den tårnhøje funktionalistiske bygning med grå betonflader, startede verdens første produktion af tungt vand på Vemork kraftværk i Rjukan. Det tunge vand kunne bruges i produktionen af atombomber, hvilket Nazi-Tyskland havde stor interesse i. De Allierede havde derimod interesse i, at tyskerne ikke fik mulighed for at gøre brug af det tunge vand i deres atomvåbenprojekt, der kunne have katastrofale følger for krigens udfald. Der blev planlagt og givet ordre fra Special Operations Executive i London, om en sabotagemission (Operation Gunnerside), der skulle sætte en stopper for tungtvandsproduktionen.
En vinternat i februar 1943 udførte 11 unge nordmænd sabotageaktionen under britisk kommando. Sprængstoffer blev placeret strategiske steder og bragt til sprængning, hvilket formåede at sætte en midlertidig stopper for tungtvandsproduktionen. I november 1943 blev kraftværket bombet af ca. 200 amerikanske bombefly, Alle i aktionen undslap og ingen liv gik tabt. Hele aktionen regnes for en af de allervigtigste sabotageaktioner under 2. verdenskrig, hvilket blev hyldet på 80-årsdagen med åbningen af en spændende udstilling på selve værket om produktion og sabotageaktionerne, samt mulighed for at besøge tungtvandskælderen, hvor aktionen blev udført.
Kælderen, hvor det tunge vand blev produceret, blev gravet frem nogle år forinden gravet frem. Den var i utrolig original stand og er i dag en del af udstillingen.
Rjukan er med dens krigs- og industrihistorie på UNESCOs Verdensarvsliste.