Heddal Stavkirke

Norges største stavkirke

Stavkirken i Heddal ligger i Telemark, langs E134 nær Notodden, og en af de mest imponerende stavkirker i Norge. Den er både den største og mest imponerende af alle stavkirker, og så er den stadig i brug til almindelige kirkehandlinger og bryllupper. Kirken er ganske speciel med hele 3 tårne, og kan dateres tilbage til 1200-tallet. Dog mener man at der allerede inden dette har stået en kirke på stedet, og at dele af denne har været genbrugt i den nuværende stavkirke. Jorden under stavkirken er aldrig blevet undersøgt af arkæologer, derfor antages det, at der stadig er et stort historisk potentiale gemt i undergrunden.

Selv om kirken kontinuerligt har været i brug, var den i starten af 1800-tallet i særdeles dårlig forfatning. Der har efter dette været flere istandsættelser, som har bragt kirken tilbage til den oprindelige form. Udover det imponerende ydre, byder interiøret på meget gamle vægmalerier og en smuk altertavle.

Bemærk, at der skal betales entré, hvis du ønsker at opleve Stavkirken i Heddal samt den nærliggende udstilling. Kirken kan være lukket i korte perioder lørdag og søndag pga. bryllupper o.l.

Ved siden af kirken ligger der en præstegård og præstegårdslade. Sidstnævnte er der ofte udstillinger om sommeren relateret til kirken og dens historie. Her ligger også Kafé Olea hvor man køber billetter samt kan købe kage og kaffe.

Kort

Vis på kort