Sommer i Tyrol

7 dages kør-selv-forslag til skønne Tyrol

Der er dejligt i Tyrol, og den charmerende region Tirol midt i Alpernes fantastiske natur med bjergtinder, blomsterenge, smaragdfarvede søer og landidyl a la Sommer i Tyrol og Heidi på bjerget, er ingen undtagelse. Tyrol er et paradis for eventyrerne, der kan hike, cykle og paraglide, men der er også frisk bjergluft, gæstfrihed af rang og luksuriøs afslapning i vente på denne rejse til alpelandet.

Vi kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I får skræddersyet jeres personlige drømmerejse gennem Østrigs bjergtagende landskaber.

Fra 2.730 kr.
pr. person i dobbeltværelse inkl. morgenmad i 4 nætter på Cooee alpin Hotel samt overnatning ud og hjem jvf. program

Rejseperiode: 
Ultimo april - ultimo november.
Vi anbefaler maj - september 

Startdag:
Daglig

Varighed:
7 dage/6 nætter

Turens længde i bil:
2.500 km fra Flensborg
2.470 km fra Puttgarden
2.330 km fra Rostock

Klimapåvirkning:
341 kg CO2 samlet for 2 personer - mere om grønnere kør-selv-ferier

Dette er blot et kør-selv-forslag, der kan skræddersys efter dine ønsker.

Du vælger selv:

  • type lejebil
  • rejserute
  • antal dage
  • hotelstandard
  • oplevelser undervejs

Få et tilbud

Dagsprogram

Fulda - St. Johann in Tirol (500 km)

Fra Fulda fortsætter I mod syd og via Nürnberg og München kommer I til grænsen ved Kiefersfelden og Kufstein, hvor I kører ind i Østrig. Herfra er der blot 35 km. til St. Johann in Tirol, en by, der altid har været travl og velhavende, og som i lang tid tjente godt på minedrift. Idag er byen regionens pulserende hjerte.

Slut dagen af med en slentretur til centrum og den charmerende Marktplatz med den smukke barokkirke, forretninger og caféere og restauranter. Hvis I ikke har valgt halvpension, kan Restaurant Villa Masianco ved jernbaneoverskæringen varmt anbefales.

Overnatning på Cooee Alpin Hotel Kitzbühler Alpen i St. Johann in Tirol



 

St. Johann in Tirol og Ellmau (35 km)

Brug dagen på at nyde byen St. Johann og de vidunderlige omgivelser I befinder jer i. Uanset om I ønsker fred og ro eller er masser af aktivitet, så finder I hvad I søger. Her er rig mulighed for vandreture og mountainbike-udflugter, men også golf, paragliding, kanoture, rideture og rafting.   

12 km vest for St. Johann ligger Ellmau, kendt fra tv-serien Der Bergdoktor, der forgår med udsigt til bjergmassivet Kaisergebirge. Turistkontoret i Ellmau arrangerer ugentlige ture til "Gruberhof", der til hverdag hedder Bauernhof  Köbfing. Både Ellmau og Going kaldes officielt Bergdoktordorf, men også byerne Söll og Scheffau danner kulisser om tv-serien. I sommeren 2016 blev seriens 10. sæson optaget.

I Ellmau bør I også tage kabineliften Hartkaiserbahn op til bjergstationen og Ellmis Zauberwelt, et paradis for familier, men også for alle andre der vil nyde den smukke natur og de fantastiske udsigter til Wilder Kaiser bjergene. 

Overnatning på Cooee Alpin Hotel Kitzbühler Alpen i St. Johann in Tirol

Tur til Grossglockner (220 km)

Brug dagen på en udflugt til det 3.798 m høje Grossglockner, Østrigs højeste bjerg og en del af Hohe Tauern bjergmassivet, og selve bjergtinden ligger på grænsen mellem Tirol og Kärnten. 

Alene turen derop ad "Grossglockner Hochalpenstrasse" er en spetakulær oplevelser. Den 48 km lange vej snor sig op gennem bjergene og fører jer ind i hjertet af Østrigs største nationalpark, Hohe Tauern.

Turen fra st. Johann in Tirol til Grossglockner og retur er på et par hundrede km, men det er alle pengene og tiden hver.

Overnatning på Cooee Alpin Hotel Kitzbühler Alpen i St. Johann in Tirol

 

 

Tur til Kufstein, Westendorf og Kitzbühel (100 km)

Efter de bjergrige naturoplevelser kan I tage en smuk lille rundtur til Kufstein, Westendorf og Kitzbühel, en tur på ca. 100 km. Første stop er Kufstein, en rigtig hyggelig by med et charmerende centrum, overvåget af Festung Kufstein, der knejser på sin klippe højt over byen. Fæstningen stammer helt tilbage fra 1200-tallet og byder på spændende historie, underjordiske tunneller og drømme om prinser og prinsesser. I den gamle bydel kan I summe rundt blandt Römergasses traditionelle huse, besøge det gamle glaspusteri Riedel Glas eller hygge jer på nogle af de charmerende vinstuer, hvor I bliver forført af ægte tyrolerstemning.

Herfra videre til den lille landsby Westendorf midt i de smukke Kitzbühler Alpen, der oser af tyroler-charme og hygge, og byen har da på et tidspunkt vundet guld som Europas smukekste landsby i den prestigefyldte konkurrence  "Entente Florale Europe". Besøger I Westendorf en torsdag i perioden juni til september, kan I mellem kl. 15:30 og 21:00 opleve det hyggelige marked "Schau zuichi Markt" med alverdens ting og sager samt lokale specialiteter. 

Sidste stop er Kitzbühel, kendt af de fleste som en ikonisk vintersportsby, ikke mindst på grund af det legendariske Hahnenkamm-Rennen. Men også om sommeren viser den verdenskendte vintersportsby sig fra sin bedste side. Gamle traditioner, glamour og urban livsstil forenes på en helt særlig måde i ”gemsebyen”, og netop denne charmerende blanding gør Kitzbühel til et eksklusivt mødested.

Overnatning på Cooee Alpin Hotel Kitzbühler Alpen i St. Johann in Tirol

St. Johann in Tirol - Halle (565 km)

Så er det tid til at tage afsked med Tirol. I kan vælge at blive et par ekstra nætter eller forlænge rejsen med en af vores andre kør-selv-ture som fx.Tysklands 'Alpenstrasse', der kan køres både fra vest mod øst - og modsat.  

Vælger I at vende næsen hjemad, så venter en overnatning i Halle. Undervejs passerer i igen München og Nürnberg, men herfra fortsætter I ad motorvej 9 forbi festspilbyen Bayreuth og Leipzig, hvorefter I drejer af mod Halle. 

l Händelbyen Halle an der Saale, der lokker med UNESCOs verdensarv, charme og en historie, der går over 1.200 år tilbage i tiden. Mest kendt er den berømte komponist Georg Friedrich Händel, der blev født her i Halle. Er I interesseret I at se lidt nærmere på den spændende by, så vil vi anbefale en ekstra nat her. 

Overnatning i Halle

Halle - Danmark (515 km/500 km/365 km)

Afstand: 515 km til Flensburg / 500 km til Puttgarden / 365 km til Rostock.

Det er blevet den sidste dag på turen, og I er tilbage i Danmark sidst på dagen. Undervejs kan I gøre stop i Potsdam eller Berlin, som begge har et overflødighedshorn af oplevelser parat til jer. Herfra fortsætter i mod nord og kan evt. gøre et stop i den gamle Hanseby Rostock inden I tager færgen til Gedser.

I har naturligvis også mulighed for at dreje fra og fortsætte ud på nye eventyr. Det er oplagt at kombinere denne tur med et af vores mange andre kør-selv-forslag fx 'Skønne Thüringen og Thüringer Wald'. 

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 2.730 kr. pr. person

Prisen inkluderer

  • 4 nætter i dobbeltværelse på Cooee alpine Hotel (3 stjernet)
  • 4 x morgenbuffet
  • Gratis entre til Panorama Badewelt St. Johann 
  • Gratis Wifi
  • Gratis p-plads
  • Ladestation til el-cykel 
  • Ladestation til el-bil (mod betaling)
  • 1 overnatning på udrejsen i Fulda (3 stjernet)
  • 1 overnatning hjemrejsen i Halle (3 stjernet)
     

Prisen inkluderer ikke

  • Færge, parkering og brændstof
  • Udflugter og entrebilletter
  • Rejse- og afbestillingsforsikring

 

Om hotellet

Cooee alpine Hotel Kitzbüheler Alpen i St. Johann in Tirol ligger ca. 10 min. gang fra byens centrum og få meter fra Haschbichlbahn. 

Hotellet er bygget i 2015 og har 84 moderne værelser, reception. lobby og restaurant. Desuden har hoteller p-kælder (mod gebyr), sauna og fitnessrum samt et cykelrum.
Hotellet tager imod kreditkort.  

 

Ekstra oplevelser

I kan også forlænge opholdet med nogle ekstra dage eller kombinere med andre af vores kør-selv-forslag. 

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

Få et tilbud

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation
  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister
  • 6 x vinder af Danmarks Bedste Ferierejsebureau

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Sønder Allé 6, 1. sal
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Gl. Kongevej 19
1610 København V
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011