Halle - Freyburg - Nebra - Weimar - Erfurt (145)
Undervejs fra Halle til Erfurt bør I lægge vejen forbi "Saale-Unstrut Weinstrasse" ved Freyburg, hvor I kan besøge Rotkäppchen Sektkellerei. Her kan I købe en rundtur der tager jer tilbage i tiden til år 1856, det år hvor historien begynder og grundstenen lægges til Tysklands mest populære mousserende vin.
Herfra går turen til Nebra, Himmelskivens findested. Her ligger museet Arche Nebra, der fortæller hele historien om den berømte skive. Museet har både en permanent udstilling og et planetarium, hvor I får en rejse gennem bronze-alderens stjenehimmel og hvor I får en forklaring på skivens betydning.
Fortsæt nu mod Weimar. I kan vælge den direkte vej, eller I kan tage turen via Jena, der kaldes for lystes by. Her kan I bl.a. besøge Zeizz Planetarium og smage den lokale Jena-vin.
Weimar er kendt som en kulturel metropol af europæisk betydning og har adskillige steder på UNESCOs verdensarvsliste. Lidt nord for Weimar kan I besøge mindesmærket for den tidligere koncentrationslejr Buchenwald.
Fra Weimar fortsætter I nu til Erfurt, der har kirker, tårne, broer, storslået kultur og glitrende fester. Erfurt vækker begejstring med middelalderlig charme og righoldig historie, med livsglæde og gæstfrihed. Med sin beliggenhed i skæringspunktet for gamle tyske og europæiske handelsveje har Thüringen's hovedstad altid været samlingspunkt og hjem for betydende åndelige, et selvbevidst, stolt centrum for fornyelse og en magnet for besøgende fra hele verden.
Når I skal ud og spise i Erfurt er mulighederne næsten uanede. Af de bedre kan vi nævne Clara - Restaurant im Kaisersaal på Futterstraße eller Restaurant Lenchen på Brauhausgaße i det historiske Magdalenengut. Noget mere rustik, men på ingen måde mindre hyggelig, er Gästehaus Feuerkugel ved Kramerbrücke eller Zum Goldnene Schwan på Michaelisstraße, der også selv brygger noget fremragende øl.
En god kop espresso får man på Epitome Coffee Co på Fischmarkt mens det ypperste af chokolade fås hos Hos Goldheim Werkstattladen und Werkstattscafé på Kreuzgasse.
Overnatning i Erfurt