Østrigs 'Romantikvej' for livsnydere

10 dages kør-selv-ferie med 8 dage langs østrigs skønne romantikvej

En række charmerende byer er gået sammen om at danne Österreichische Romantikstraße - den østrigske romantiske vej. Her venter spændende slotte, imponerende paladser, interessante museer, overdådige klostre og eventyrlige naturscenerier med knejsende bjerge og spejlblanke søer på at blive opdaget.

Tag jer tid til at udforske de mange seværdigheder og nyd "at rejse langsomt med nydelse" gennem Østrigs smukkeste egne! Langs den østrigske romantiske vej opdager I historiske og naturskønne højdepunkter samt kulturelle og kulinariske specialiteter. Og med Salzburg, Hallstatt og Wachau på programmet, besøger I hele tre UNESCO's Verdensarvsregioner.

Ruten går oprindeligt fra Salzburg til Wien, men da langt de fleste seværdigheder er at finde i den vestlige del, har vi valgt at vende turen i Steyr, så I får så mange gode oplevelser som muligt.

Fra 7.669 kr.
pr. person i dobbeltværelse 9 nætter i mellemsæson inkl. arrangement jvf. program.

Rejseperiode: 
Medio april - ultimo oktober.
Vi anbefaler maj - september

Startdag:
Daglig

Varighed:
10 dage/9 nætter

Turens længde i bil:
2.860 km fra Flensborg
2.830 km fra Puttgarden
2.690 km fra Rostock

Klimapåvirkning:
475 kg CO2 samlet for 2 personer - mere om grønnere kør-selv-ferier

Dette er blot et kør-selv-forslag, der kan skræddersys efter dine ønsker.

Du vælger selv:

  • type lejebil
  • rejserute
  • antal dage
  • hotelstandard
  • oplevelser undervejs

Få et tilbud

 

Dagsprogram

Fulda - Salzburg (525 km)

Fra Fulda fortsætter I mod syd, og via Nürnberg og München kommer I til grænsen og kører ind i Østrig og byen Salzburg. Undervejs kan I forberede jer på, at de kommende dage byder på selvforkælelse med de mange kulturelle og naturskønne højdepunkter langs den Österreichische Romantikstraße.

Hvis I vil vide alt om Mozart, er Salzburg et godt sted at starte, for her finder I både Hagenauer Haus hvor han blev født og "Tanzmeisterhaus" hvor han senere boede. De to museer er blandt verdens mest besøgte!

Og hvad skal man eller se i Salzburg?  Jo, man kan gå en tur over Residenzplatz kl. 7, 11 eller 18 og hør det berømte klokkespil spille forskellige musikstykker - fx "Tryllefløjten" af Mozart, man kan nyde en kop kaffe i Østrigs ældste café, Tomaselli, eller smage på de originale Mozartkugler på Café Fürst. Og hvis det ikke dække trangen til noget sødt venter Café Sacher med et stykke af den klassiske Sachertorte. Og når man nu er her, så ligger den lille vinbar Wein & Co. lige rundt om hjørnet. Man kan også tage på udflugt til Gaisberg eller Untersberg, der udover skøn natur også venter med en helt fantastisk udsigt over Salzburg. Og så kan man se de flotte springvand og fontæner i haven ved Heilbrunn Slot.

Overnatning i Salzburg

 

Salzburg - Salzkammergut (60 km)

Fra Salzburg kører I langs til Fuschlsee til Wolfgangsee og videre til den kejserlige by Bad Ischl.

Ikke langt fra  Salzburg ligger Wolfgangsee, en af regionens mest populære søer. På den solrige nordlige bred af den 10 km lange Wolfgangsee ligger den lille postkortby St Wolfgang, kendt for hotellet Weisses Rössl, Den Hvide Hest, der lagde navn den berømte komiske operette Im Weissen Rössl og den danske film Sommer i Tyrol. Den bedste udflugt fra St Wolfgang er med den gammeldags rack- og pinion-jernbane til det 1.785 m høje Schafberg, hvorfra der er en vidunderlig udsigt over store dele af Salzkammergut.

Salzkammergut er en del af provinserne Oberösterreich, Salzburgerland og Steiermark og er en af Østrigs mest populære ferieregioner. Dens utallige søer ligger smukt i dybe dale mellem de alpine forbjerge og de forrevne bjergtinder i det mægtige Dachstein-massiv. Navnet afspejler den ældgamle betydning af områdets saltindustri, der stadig foregår, selv om turisme nu er det vigtigste. Turismen startede i det tidlige 19. århundrede, hvor de rige og berømte begyndte at komme hertil for at nyde de helbredende søer, den friske luft og det skønne landskab.

Overnatning i Bad Ischl-området

Admont - Mariazell (100 km)

Fra Admont kører I gennem den romantiske nationalpark Gesäuse videre til Hieflau. Herfra over Salzatal-dalen, Wildalpen og gennem et skønt uberørt skovlandskab til den berømte pilgrimsby Mariazell.

Overnatning i Mariazell

Wachau - Steyr (125 km)

Efter Wachaus store kulturelle oplevelse fortsætter I til Grein og videre via Enns til middelalderbyen Steyr.

Steyr er Østrigs 12. største by. Området har været beboet siden keltisk tid og blev en del af Romerriget omkring 15 f.Kr. Som med mange byer i Østrig er indflydelsen fra Habsburgerne og Babenbergerne åbenlys, og Steyr er blevet erobret og styret af begge i løbet af dens historie. De to floder, der løber gennem Steyr, dominere byen og den vidunderlige gamle bydel med rigdom af historiske bygninger kombineret områdets fantastiske natur gør Steyr til en fantastisk by at besøge.

Overnatning i Steyr

Steyr - Salzburg (155 km)

Fra Steyr kører I gennem Kremsmünster, Scharnstein via Almtal-dalen til Gmunden ved Traunsee. Kør langs Traunsee tilbage gennem Salzkammergut til Salzburg.

Måske har I lyst til at shoppe lidt i Salzburgs inden turen går videre, måske en tur på cafe eller hvorfor ikke smage på noget af det lokale øl eller lytte til Mozarts toner?  Der er så mange muligheder og oplevelser i byen, at det gælder om at vælge, hvad I vil bruge den sidste aften i Østrig på.

Overnatning i Salzburg

Salzburg - Halle (590 km)

Så er det tid til at tage afsked med Österreichische Romantikstraße. I kan vælge et par ekstra nætter i Salzburg, lægge turen forbi Wien eller forlænge rejsen med en af vores andre kør-selv-ture som fx.Tysklands 'Alpenstrasse', der kan køres både fra vest mod øst - og modsat.  

Vælger I at vende næsen hjemad, så venter en overnatning i Halle. Undervejs passerer i igen München og Nürnberg, men herfra fortsætter I ad rute 9 forbi festspilbyen Bayreuth og Leipzig, hvorefter I drejer af mod Halle. 

l Händelbyen Halle an der Saale, der lokker med UNESCOs verdensarv, charme og en historie, der går over 1.200 år tilbage i tiden. Mest kendt er den berømte komponist Georg Friedrich Händel, der blev født her i Halle. Er I interesseret I at se lidt nærmere på den spændende by, så vil vi anbefale en ekstra nat her. 

Overnatning i Halle

Halle - Danmark (515 km/500 km/365 km)

Afstand: 515 km til Flensburg / 500 km til Puttgarden / 365 km til Rostock.

Det er blevet den sidste dag på turen, og I er tilbage i Danmark sidst på dagen. Undervejs kan I gøre stop i Potsdam eller Berlin, som begge har et overflødighedshorn af oplevelser parat til jer. Herfra fortsætter i mod nord og kan evt. gøre et stop i den gamle Hanseby Rostock.

I har naturligvis også mulighed for at dreje fra og fortsætte ud på nye eventyr. Det er oplagt at kombinere denne tur med et af vores mange andre kør-selv-forslag fx 'Skønne Thüringen og Thüringer Wald'. 

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 7.669 kr. pr. person

Prisen inkluderer

  • 7 x hotelovernatning (4 stjernet)
  • 7 x morgenmad
  • Entre til Welterbemuseum i Hallstatt
  • Besøg på Kloster Admont med biblioteket
  • Lebkuchen-gave fra Konditori Pirker i Mariazell
  • Et glas hvidvin fra Wachau som velkomst på hotellet 
  • Byvandring i Steyr med audio-guide (engelsk)
  • Detaljeret kort med informationer om seværdigheder
  • Lokal skat
  • 1 overnatning på udrejsen i Fulda (4 stjernet)
  • 1 overnatning hjemrejsen i Halle (4 stjernet)
     

Prisen inkluderer ikke

  • Færge, parkering og brændstof
  • Lokale skatter 1,50-3,50 € pr. person pr. dag
  • Udflugter og entrebilletter (ud over nævnte)
  • Rejse- og afbestillingsforsikring

 

Flere priser på romantikvej

Denne tur er baseret på 4-stjernede hoteller.

Ønsker I turen på 3-stjernede hoteller i stedet, tilpasser vi gerne turen.   

 

Ekstra oplevelser 

Turen langs Romantischer Strasse ligger fast, men vi kan tilpasse dagene før og efter turen helt efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

I kan også forlænge rejsen med nogle ekstra dage i Salzburg eller kombinere med en anden af vores spændende kør-selv-ture.

Få et tilbud

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation
  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister
  • 6 x vinder af Danmarks Bedste Ferierejsebureau

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Sønder Allé 6, 1. sal
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Gl. Kongevej 19
1610 København V
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011