Cykelkrydstogt på Donau
10 dage Fra 14.050 kr.
Gaderne omkring Marienplatz er kernen i Münchens Altstadt. Her bliver shopping til en oplevelse, når din rejse går til til München. I Neuhauserstrasse og Kaufingerstrasse foruden de omkringliggende tværgader og hyggelige gyder, finder du masser af butikker med alt fra secondhand til trendy luksusmærker og fra delikatesser til grønthandlere. Det er også her, du finder stormagasinerne med det store udvalg. De fine mærker som Gucci, Chanel og Dior holder til på Maximilianstrasse.
Især luxusmode er udbredt, for München er en velbeslået by. Lokale kunsthåndværkere, skræddere og designere har stor fokus på lokalt og regionalt producerede eller ligefrem håndlavede produkter. Det har sin pris, men den kan mange münchnere godt betale. Ud over de mange butikker med luksustøj, dyre ure og smykker omkring pragtgaden Maximillianstrasse finder du også mange luksusbrands og lækre butikker i Glockenbackviertel. Synes du, priserne er lige i den høje ende, kan du i samme område finde mange genbrugsbutikker, der sælger luksusbrands – sko, tøj og tasker. Eller hvad med smykker lavet af genbrugsmaterialer? På Johannisplatz i bydeln Haidhausen finder du sågar en genbrugsbutik med designertøj for både mænd og kvinder.
Dirndler for kvinder og Lederhosen for mænd er en integreret del af den bayerske kultur og identitet. Begge dele bliver båret med stolthed til festlige lejligheder men også gerne til hverdag. De fine dragter og bukser samt tilbehør fås i mange udgaver, prisklasser og varianter efter region og tradition. Mens Dirndlerne skal vaskes forsigtigt med vand og sæbe, så holder et par Lederhosen et helt liv ved brug af godt med knofedt. De billigeste er fremstillet af okseskind, de dyreste af skind fra bjerggeder. Både Dirndler og Lederhosen fås i såkaldte Trachtmode-butikker mange steder i München, også som genbrug. Som noget nyt kan du nu også leje Dirndler og Lederhosen for en enkelt dag, hvis du lige står og mangler.
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.