Oplevelser i Piemonte
Ved bjergenes fødder
Piemonte betyder "Landet ved bjergets fod". Syd for Dolomitternes høje tinder, i den vestlige del ...
Denne Italienstur med 6 dages vandring tager jer gennem noget af Piemontes smukkeste natur. Piemonte byder på et smukt kuperet landskab dækket med vinranker så lang øjet rækker. Det er herfra nogle af verdens fineste og dyrest vine kommer. Og der er gode muligheder for at smage nogle af dem i de mange charmerende vinhuse.
Piemonte byder også på mange historiske steder og mange små charmerende middelalderbyer beliggende på bakketoppene. Og naturligvis er det kulinariske også i højsædet med trøfler, risotto og ost, altid ledsaget af fremragende vine. Og vandreturen kræver blot god form og nogle gode vandrestøvler.
Fra 9.880 kr.
pr. person i dobbeltværelse i 10 nætter inkl. program
Rejseperiode:
1. april - 5. oktober
Sværhedsgrad:
O O O O
Startdag:
Torsdag
(Ankomst Alba lørdag)
Varighed:
11 dage/10 nætter
Turens længde i bil:
2.920 km fra Flensborg
2.890 km fra Puttgarden
Vandreturens længde:
94 km
516 kg CO2 samlet for 2 person - mere om grønnere kør-selv-ferier
Dette er blot et kør-selv-forslag, der kan skræddersys efter dine ønsker.
Du vælger selv:
Lidt om ruten:
I vandrer i et bakket terræn gennem vinmarker og skove. De daglige distance varierer og kan tage op til 5 timer. I går ad vandrestier og æselspor, grusveje og enkelte asfalterede strækninger. Almindelig god fysik og godt fodtøj anbefales.
Afstand: 420 km fra Flensburg / 405 km fra Puttgarden.
Fra Danmark er der flere mulige ruter at vælge mellem, når man skal sydpå, men de tyske motorveje er bedste bud på hurtigste vej ned mod Italien. Lige syd for Hamburg mødes vejene fra Flensburg og Puttgarden. Herfra går turen over Lüneburger Heide via Hannover til Göttingen, hvor en overnatning venter.
Overnatning i Göttingen
Fra Göttingen kører I forbi Kassel og fortsætter sydover via Fulda, Würzburg og Ulm inden I rammer Bodensøen og tager den lille afstikker til zeppeliner-byen Friedrichshafen, hvor en overnatning venter. Byen ligger helt ned til Bodensøen, på den nordlige bred, og der er god mulighed for at strække benene på en hyggelig aftentur ad søpromenaden.
Overnatning i Friedrichshafen
Turen i dag går videre mod syd. Nær Lindau kører et lille smut ind i Østrig og kort derefter ind i Schweiz, hvor i følger grænsen til Lichtenstein og fortsætter sydover forbi Loganosøen. Ved Chiasso kører I ind i Italien. og herfra er der nu præcis 200 km til I er fremme i Alba. Undervejs passerer I Comosøen og Milano.
Velkommen til trøflernes hovedstad. Nyd en tur rundt i den smukke middelalderby med de hundrede tårne, masser af spændende butikker og utallige restauranter, der frister med lokale specialiteter. Som naturligvis bør gøres følgeskab af egnen fremragende vine.
Alba er og bliver mad og vin! Med gode vine akkompagneret af lækker mad af fremragende råvarer, er Alba ikke det værste sted man kan sætte sig til bords og nyde livet.
Overnatning i Alba
I vandrer langs floden Tanaro til Barbaresco, den første vinby på turen. I Barbaresco drejer alt sig om vin. Prøv f.eks. Baroloens lillebror i Enoteca Regionale, der ligger i den ombyggede kirke San Donato.
Turen fører jer videre gennem det for regionen Langhe typiske landskab langs store vingårde til pittoreske Neive. Overnatning i Treiso der ligger centralt i Langa del Barbaresco.
Dagens tur 16 km, ca. 4,5 timer med en højdeforskel på +620/-380 m.
Overnatning i Treiso
På vej til landsbyen Canta vandrer I langs Rocche di Sette Fratelli, en dyb slugt mellem de blide vinmarker. Videre mod San Bovo mens I nyder de fantastiske panoramaer frem til blomsterbyen Castino på toppen af en bakke mellem Bormida og Belbo floddalene.
Her kan I også opleve de første trøffel-lunde i regionen. Ruten tager jer langs bakketoppen mellem kastanjetræer og nøddebuske til Cravanzana.
Dagens tur 17 km, ca. 5 timer med en højdeforskel på +430/-530 m.
Overnatning i Cravanzana
Fra hjertet af hasselnøddedyrkning tager ruten jer via et let bølgende terræn gennem Belbo floddalen, kendt for kartoffeldyrkning, via Feisoglio til Niella Belbo. Byens arkitektoniske stil blev skabt da Napoleons styrker marcherede igennem, deraf navnet "dei francesi".
Efter en række bakker med fantastiske udsigter til små søvnige landsbyer og ruiner kommer I til San Benedetto. En kort transfer tager jer til den kendte blomsterby Bossolasco.
Dagens tur 16 km, ca. 4,5 time med en højdeforskel på +380/-370 m
Overnatning i Bossolasco
I dag starter terrænet noget kuperet med flere hasselnødde-lunde, før I kommer til den lille landsby Serravalle Langhe. Derfra videre gennem Bric della Vacca og vinmarkerne til Roddino. Herefter går turen videre til den middelalderlige bondelansby Sinio.
Og nu er I tilbage i vinområdet. Stien snor sig op til landsbyen og middelalderborgen Serralunga d'Alba.
Dagens tur 17 km, ca. 5,5 time med en højdeforskel på +280/-990 m.
Overnatning i Serralunga d'Alba
I dag går ruten gennem nøddeskove og vilde skove ind i den magisk beliggende Monforte d'Alba. Det imponerende klokketårn og Scarampi paladset kan ses på langs afstand. I Monforte anbefaler vi en tur rundt i de snævre gader med mange restauranter og vinbutikker.
Fortsæt turen med eventyrlige udsigter over dalen til I kommer til dagens sidste by Barolo, hvor en pragtfuld vinsmagning venter.
Dagens tur 16 km, ca. 4,5 time med en højdeforskel på +590/-640 m.
'Overnatning i Barolo
I vandrer gennem vinmarker med verdens bedste vine frem til den idylliske landsby La Morra, kendt som "Langhes balkon". Nyd den sidste udsigt over Barolo området, hvor man på en god dag kan se helt til Alperne og Monte Viso.
På vej tilbage til Alba passerer I borgene Verduno og Roddi.
Dagens tur 12 km, ca. 4,5 time med en højdeforskel på +320/-370 m.
Overnatning i Alba
I tager afsked med Alba og begynder hjemrejsen. I kører ud af Italien, hvor I kørte ind, ved Chiasso, og turen gennem Schweiz går forbi Lugano, den smukke Vierwaldstättersø og Luzern, op til Basel, hvor I igen kører ind i Tyskland. Ad motorvejen, der løber langs imponerende Schwarzwald, kører I op forbi Freiburg im Breisgau og Baden-Baden til Heidelberg og Tysklands måske mest berømte ruin, Schloss Heidelberg. Ny den dejlige by Heidelberg og nyd en overnatning i byen - den er velfortjent.
Det er turens længste køredag, og har I lyst til en ekstra overnatning undervejs hjem, så hjælper vi gerne med at arrangere det.
Overnatning i Heidelberg
Afstand: 725 km til Flensburg/710 km til Puttgarden.
I er nået til turens sidste dag, men er I ikke helt klar til hjemrejsen endnu, kan I tage ud på nye eventyr i Skønne Schwarzwald, hvor der også er mange vidunderlige steder at vandre.
Har I besluttet, at det er hjemrejsedag, kører I mod nord forbi Frankfurt, Kassel, Göttingen, Hildesheim, Hannover og Hamburg, inden I tager det sidste lille stræk op til Danmark. Har I lyst til at opleve en eller flere af nævnte byer, så hjælper vi gerne med at arrangere en overnatning eller to.
Fra 9.880 kr. pr. person
4-stjernet hotel i Alba første og sidste aften på vandreturen. Ellers gode mellemklassehoteller og skønne italienske landhuse (Agrturismo).
Hotelparkering Alba ca. 15 € pr. dag. Reservation ikke muligt. Alternativt offentligt p-hus.
Vandreture ligger fast, men I kan starte eller forlænge opholdet med nogle ekstra dage ved fx Lago Maggiore eller Gardasøen eller kombinere med andre af vores kør-selv-forslag.
Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.