Comosøen

Gletsjersø med stjernedrys

Ved Comosøen vokser citron- og morbærtræer, magnolier og mimoser. Her på den sydlige side af Alperne kan du virkelig fornemme det smukke landskab, når du på din kør-selv-ferie til Comosøen, der er kendt for sin y-form, kører rundt på de smalle veje med fantastisk vue over sø og natur. Farverige byer ligger helt ud til Comosøen, og nogle af de mest populære er Menaggio, Bellagio og Varenna. Besøg også paladser med smukke parker såsom Villa Olmo, Villa del Balbianello og Villa Carlotta. Comosøen er en gletsjersø skabt af vandløb fra Alpernes skråninger og er en af Europas dybeste søer med 410 meter dybde.

Charmerende byer ved Comosøens kyst

Comosøen er smal, så du har rundt om søen udsigt til den modsatte bred med byer og frodig skov op ad klippesider. Bellagio er ”søens perle” med idylliske gyder og famøse patriciervillaer placeret ned til søen. Varenna er en malerisk fiskerby med stejle brostensgader og et smukt centrum med en endnu smukkere kirke. En romantisk søfront og farverige huse finder du i Menaggio. Lecco er omgivet af et eventyrligt landskab og indbyder til afslapning ved søens bred. Selve byen Como er ikke et af højdepunkterne, men tag kabelbanen op bag byen for en god udsigt.

 

Stjernedrys langs Comosøen

Comosøen lokker med farverige byer, et landskab med bjerg og skov og aktiviteter som spa, sejlads og surfing. Og de smukke omgivelser tiltrækker kendte fodboldstjerner, designere og skuespillere, der kommer her for at rekreere. Madonna, Gianni Versace og George Clooney kan nævnes som nogle af de kendte, som har – eller har haft – en bolig ved søen. Og Comosøen er ikke blevet mindre populær af, at James Bond-filmen Casino Royale og Star Wars II: Attack of the Clones har optagelser herfra.


"Udforsk Comosøens smukke landskab på en vandretur fra Breglia til Rifugi Bivacchi. Her er skøn natur med frodigt terræn i bjergene, og din belønning er en af de bedste udsigter over søen fra hytten, hvor du kan spise frokost.

- Alan, Europa-specialist


Kort

Vis på kort

Oplev Norditalien - skab din egen historie