3 dejlige vinområder ved Gardasøen

Vinene i Gardasøens frodige bakker

Man kan ikke sige Italien uden at sige vin, og det gælder også ved Gardasøen. Nogle af Italiens mest kendte rødvine har nemlig deres spæde ophav i Bardolino og Valpolicella, der bugter sig mellem det østlige Gardasøen og romantiske Verona. Den perfekte balance mellem varme solskinstimer, regn og milde temperaturer giver jer mulighed for at boltre jer i et frodigt landskab med stolte vinmarker, sølvgrønne olivenlunde og masser af vinkældre, hvor I kan prøvesmage den lette Valpolicella, kraftige Amarone eller rubinrøde Bardolino. God fornøjelse.

Valpolicella, til hverdag og til fest

Valpolicella betyder "Dalen med de mange kældre", og her i Gardasøens frodige baghave er der masser af muligheder for at stikke snablen i gode valpolicellaer og amaroner. Følg Valpolicella-vinruten igennem charmerende middelalderlandsbyer mod lækre smagsoplevelser.

Læs mere om Valpolicella

Bardolino, rubinrød middelhavsaroma

Vingårdene ligger tæt i landskabet bag Bardolino ved Gardasøens østbred. Her er historiske vinkældre, imponerende middelalderkirker, gamle villaer og masser af smagsnuancer. Den rubinrøde og krydrede Bardolino-vin finder I på Lago di Gardas restaruanters vinkort eller direkte fra vingårdene hvis I følger Bardolino-vinruten.

Læs mere om Bardolino

Franciacorta, lavet som Champagne

Franciacorta ligger i det smukke landskab mellem Iseosøen og Gardasøen. Her finder I noget af Italiens bedste mousserende vine. Føælg Franciacorta-vinruten og smag på dejlige bobler i det smukke landskab.

Læs mere om Franciacorta 


"I Valpolicella finder I vingården Serego Alighieri, der ud over at producere noget af områdets bedste vin, drives af selveste Dante Alighieris efterkommere. Dante skrev efter sigende sin guddommelige komedie her på gården"


 

Kort

Vis på kort

Oplev Gardasøen og Norditalien