Kør-selv-ferie med cykeltur i den skønne Loire-dal

10 dages kør-selv ferie med 8 dage på cykel mellem vin og slotte - 'la route royal'

Loire-dalen er indbegrebet af fransk romantik, hvor egnens landlige charme på ingen måde står tilbage for byernes kulturelle rigdom. Men naturligvis er det de mange slotte langs Loire-floden mere end noget andet, der har gjort denne region så berømt. Konger, adelige og hoffolk havde her, forført af Loire-dalens smukke natur, hundredvis af slotte, palæer og smukke residencer. Villandry, Langeais, Ussé, Chinon, Azay-le-Rideau, Chenonceaux, Chaumont og Blois, blot for at nævne nogle af de vigtigste.

Denne vidunderlige cykeltur langs en af Europas smukkeste floder byder på oplevelser hele vejen; imponerende slotte, berømte vinmarker med vinstokke i snorlige rækker fra Chinon, Vouvray og Saumur, hyggelige landsbyer og pragtfulde marker, der minder jer om at dette er "Frankrigs have". Alt dette oplever I fra stille småveje, cykelveje og enkelte jordveje i et forholdsvis fladt terræn, hvor der dog i de bølgende vinmarker vil være enkelte kortere stigninger.

 

Fra 7.863 kr.
pr. person i dobbeltværelse i 9 nætter inkl. morgenmad

Rejseperiode: 
Cykelturene køres i perioden:
Ultimo marts - medio oktober 2024

Sværhedsgrad.
O O O O

Startdag:
Cykelturen starter alle ugens dage

Varighed:
12 dage/11 nætter

Længde:
2.560 km

Cykelturens længde:
360 km

Klimapåvirkning:
398 kg CO2 samlet for 2 personer - mere om grønnere kør-selv-ferier

Dette er blot et kør-selv-forslag, der kan skræddersys efter dine ønsker.

Du vælger selv:

  • evt. type lejebil
  • rejserute
  • antal dage
  • hotelstandard
  • oplevelser undervejs

Få et tilbud

Dagsprogram

Afrejse Danmark - Maastricht (650 km)

Afstand: 655 km fra Flensburg / 650 km fra Puttgarden.

Fra Danmark til Maastricht er de tyske motorveje det bedst bud på den hurtigste tur. Kommer I fra Jylland kører I forbi Neumünster, hvor det store designer outlet ligger og I har mulighed for at købe lækre mærkevarer til tilbudspriser. Fra Puttgarden går turen forbi Lübeck, den gamle charmerende havneby ved Østersøen. Nær Hamburg mødes vejene og herfra går det videre stik syd over Bremen, Münster og Duisburg indtil I kører over grænsen til Holland ved Venlo. Fra Venlo fortsætter turen sydpå så langt som I kan komme i Holland til Maastricht.

Jeres hotel ligger i Maastricht, så I kan strække benene efter køreturen, og tage en tur rúndt i byens centrum - Binnenstad. Maastricht er en af Hollands ældste byer, og vel nok mest kendt for Maastricht-traktaten i 1992, der førte til oprettelsen af Den Europæiske Union. Men Maastricht er meget mere med markeder, Bosch Bryggeriet og Het Vrijthof torvet. Og mon ikke I kan finde et spisested til jeres aftensmad.

Overnatning i Maastricht

Maastricht - Blois (675 km)

Fra Maastricht fortsætter turen gennem et hjørne af Belgien før I kommer ind i Frankrig ved Valenciennes, Herfra går det videre stik syd på A2 og efterfølgende A1 mod Paris, hvor A10 og A19 tager jer til Orléans.

Ved Orléans er i ankommet til Loire dalen, så gør et stop i byen og oplev dens historie. Hovedpersonen i Orléans er uden tvivl Jeanne d'Arc, men byen er fyldt med historie, så læg vejen forbi Orléans katedral, som giver jer et godt indtryk heraf. 

Fortsæt langs Loire dalen til Blois, der er jeres startsted for cykelturen.

Overnatning i Blois

Blois - Tours (75 km på cykel)

I dag begynder jeres oplevelser langs Loire floden på cykel. Efter at have hentet jeres lejecykel eller pumpet den medbragte, så er I klar til de kommende langs vinmarkerne og slottene.

Floden løber langsomt mellem de gyldne, flimrende sandbanker. Typisk for dette område er stenhusene, der er bygget direkte ind i de bløde kalksten. Nogle gange er det kun røgen, der stiger op, som afslører deres eksistens.

I krydser Loire for at komme til det mest kongelige af alle Loire-slottene, Château d'Amboise. Slottet har en vigtig rolle i Frankrigs historie; Jeanne d'Arc kom igennem Amboise på vej til Orléans og slaget ved Patay. Hugenotternes Amboise-komplot mod Francis II, Catherine de Medici og de Guise (måske har I læst Ken Follets bog "den Evige Ild"). Og Amboise-dekretet fra 1563, der forbød protestantisme.

Château d'Amboise har huset fem konger, en romersk kejser og var også Mary Stewart, Queen of Scots, hjem i hendes unge år. Yderligere tilbragte Leonardo da Vinci sine sidste år i Ambois.

Når I kommer frem til Tours kan I nyde den gamle bydel med de smukke bindingsværkshuse og Place Plumereau i hjertet af byen. Dette gamle centrum er et af de største fredede byområder i Europa, med caféer og restauranter under gamle palæer og bindingsværkshuse fra det 15. århundrede. Så slut dagen af med en godt flaske vin og et godt måltid mad inden I fortsætter videre efter en god nats søvn på cykel.

Overnatning i Tours

Tours - Chinon (50 km på cykel)

Floden Cher fører jer direkte til slottet Villandry med fransk "art de vivre" og de smukke haver, anlagt i terrasser. Her bliver I overrasket over de skyggefulde stier, blomsterdækkede bede, springvandene og de kunstnerisk anlagte urtehaver.

Længere fremme skifter I bredden af floden Cher ud med den berømte Loire-flods bredder. Og igen fristes I af det næste slot Langeais, hvor I fra toppen af det fæstningstårnet kan se Loire-floden og omgivelserne ligge foran jer (Langeais og dets 1400-tals slot blev bygget som fæstning).

Derfra videre mod Château de Ussé, hvis mange tårne, spir og kvistvinduer inspirerede Perrault til at skrive det berømte eventyr "Tornerose". Kig indenfor i det smukke slot og lad eventyrets "Der var engang...." blive til virkelighed. Og via små landsbyer og stille sideveje kommer I frem til dagens mål Chinon.

Chinon ligger ved floden Vienne og byen er kendt for sit slot, sine fremragende vine og sin historiske bykerne. Her har både franske og engelske konger slået deres folder, på godt og ondt. I 1429 som 17-årig kom Jeanne d'Arc til til Chinon for at erklære Le Dauphin (senere Kong Charles VII) som Frankrigs retmæssige konge.

Overnatning i Chinon

Rundtur Fontevraud l'Abbaye (55 km på cykel)

Floden Vienne følger jer til den lille landsby Candes St. Matin, hvor en storslået og romantisk kirke blev bygget på stedet, hvor den hellige St. Matin døde. I Montsoreau flyder Vienne sammen med den magtfulde Loire, et imponerende skue. Og netop her er Loire erklæret verdensarv af UNESCO.

Herfra går turen til Fontervraud l'Abbey, et af verdens bedst bevarede middelalderklostre, og det mest berømte i Frankrig. Klosteret blev grundlagt i 1099 og er bl.a. kendt fordi både franske og engelske monarker er begravet her. Og da den franske revolution lukkede klosteret var Fontevraud det meste magtfulde kloster i Frankrig. I 1804 omdannende Napoleon klosteret til et fængsel som først lukkede i 1963 (selv om den sidste fange åbenbart var indsat frem til 1985).

Overnatning i Chinon

Chinon - Azay-le-Rideau (40 km på cykel)

I forlader nu Chinon med dens middelalderlige snævre gyder, der maser sig ind mellem floden og klipperne, og kører mod nord. Turen tager jer gennem vinmarker og ensomt beliggende landsbyer, som fx Crissay, der engang lå helt øde. Byer er nu igen er bosat af kunstnere og mennesker, der altid ved, hvordan man får det bedste ud af tingene.

Men heller ikke i dag bliver I skuffet, da der kommer endnu et slot I kan beundre. Faktisk et helt fantastisk slot, Châteaux d'Azay-le-Rideau, der blev bygget på e ø i Indre-floden af Kong Frans I i 1500-tallet. Forfatteren Balzac skrev om det ”en diamant med tusind facetter, sat ved Indre". 

Overnatning Azay-le-Rideau

Azay-le-Rideau - Chenonceaux (60 km på cykel)

Idag har I endnu et højdepunkt i vente. Denne gang gælder det naturen. Turen går gennem det romantiske flodlandskab, der følger Indre frem til Montbazon. Her venter en kort stigning og efter lidt hårdt tråd i pedalerne kommer I til Cher-dalen, hvor stier mellem enge fører jer gennem dalen til Bléré, en lille markedsby.

For mange besøgende er det berømte Château de Chenonceau toppen af kransekagen. Slottet, der ligger ved Cher-floden, har som andre slotte også spillet en vigtig rolle i fransk historie. Slottet blev opført i starten af 1500-tallet under Kong Frans og den første borgerlige ejer Louise Dupin blev besøgt af oplysningstidens fremmeste mænd, bl.a. Voltaire, Rousseau og Fontenelle. Under revolutionen blev slottet skånet, i modsætning til mange andre, fordi det havde broen over Cher, og der var langt til nærmeste overgang.

Overnatning i Chenonceaux

Chenonceaux - Blois (50-80 km på cykel)

I dag skal I vælge mellem to forskellige tourvarianter:

Den korte strækning fører jer gennem Touraine's dejlige landskab til slottet Chaumont og derefter ad romantiske stier langs Loire til Blois. Efter at have checket ind på jeres hotelværelse, kan I gå på opdagelse i fx  Château Royal de Blois med sine gallerier, balkoner og karnapper

Den længere variant for alle elskere af Loire-slotte går via Montrichard, Cheverny, Villesavine til Chateau Chambord. Kør langs Loire-floden inden I fortsætter gennem Domaine de Chambord skoven, hvor det er vigtigt at stoppe ved Loire-dalens meste berømte og majestætiske Châteaux de Chambord. Det imponerende renæssanceslot er det største i Loire-dalen og stammer fra første halvdel af 1500-tallet.

Tilbage i Blois kan I nyde den charmerende by og slentre rundt på de brostensbelagte gader i den gamle bydel. Da byen er anlagt på to høje skal I også være forberedt på at forcere indtil flere trapper. Vigtige attraktioner er bl.a. Catédrale St-Louis fra det 17. århundrede og byens slot, Château Royal de Blois, hvis fire fløje blev bygget i hver sin arkitektonisk stil og tid.

Overnatning i Blois

 

Blois - Namur (597 km)

I skifter nu cyklen ud med bilen, og efter morgenmaden går det mod nord og i retning af Danmark.

Men - turen hjem går gennem en række spændende områder, der lægger op til oplevelser undervejs og I har mulighed for at lægge et par dage ekstra på hjemrejsen for at få det hele med.

Turen går mod nord til Paris, hvorfra A4 tager jeres for Disneyland Paris og videre direkte til Reims. Byen ligger smukt placeret i hjertet af Champagne, og der er også rig mulighed for at smage på de skønne bobler på nogle af de mange store champagnehuse som MUMM, Tattinger, Lanson, Veune Clicquot, Pommery, Martel, Tattinger, Charles de Cazanove, Canard-Duchêne, Demoiselle og Ruinart.

Reims huser hele tre UNESCO-beskyttede bygninger, domkirken Notre-Dame, et af de førende eksempler på gotisk arkitektur, Palais du Tau og basilikaen Saint-Remi. Så kan I opleve byens smukke Art deco-arkitektur, gå på opdagelse i vinkældre og champagnens historie og nyde livet og boblerne i denne levende by.

Fra Reims går turen mod nord gennem det sydøstlige hjørne af Belgien. Turen gennem Ardennerne går gennem det utrolig smukke naturområde med skove, floder og idylliske byer, der står i stor kontrast i til områdets historie. Det var her under Ardenneroffensiven, at de allierede blev sat alvorligt under pres i december 1944. 

Overnatning i Namur

Namur - Danmark (745 km)

Afstand: 745 km til Flensburg / 735 km til Puttgarden.

I dag fortsætter turen mod Danmark, men I kan også overveje et par dage i det spændende Ruhr-område. Her er fortidens industrier omdannet til et stort kulturlandskab med over 1.000 industrielle monumenter, 200 museer og masser af teatre med et årlig kunst- og musikfestival Ruhrtriennale.

Læs mere om mulighederne i Ruhr-området.

Turen mod den danske grænse går nordpå fx ad autobahn 1, og her passerer I tæt forbi både Bremen og Hamburg, hvor I kan lægge vejen ind over for ekstra oplevelser undervejs.

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 7.863 kr.

pr. person i dobbeltværelse i 9 nætter inkl. morgenmad

Prisen inkluderer

  • 1 x overnatning på udturen i Maastricht
  • 1 x overnatning på hjemturen i Namur
  • 7 x overnatning på 3* hoteller
  • 7 x morgenmad
  • 6 x bagagetransfer
  • Udførlig digital rutebeskrivelse (engelsk/tysk) og rejsedokumenter 
  • GPS-data tilgængelig
  • Syv dages servicetelefon
     

Prisen inkluderer ikke

  • Flybilletter
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Cykelleje
  • Parkering
  • Turistskatter

 

Flere priser

Tillæg for enkeltværelse    2.850 kr.

Cykelleje 

Leje inkl. forsikring:
21-gear: 1.025 kr.
Elcykel: 2.615 kr.
Egen cykel kan medbringes
 

Parkering i Blois

P-hus ca. 30 € pr. uge. Reservation ikke mulig/nødvendig. Parkering betales direkte. 
 

 

Ekstra oplevelser

Cykelturen i Loire-dalen ligger fast, men vi kan tilpasse dagene før og efter turen helt efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

Flere cykelture i Loire dalen

Vi kan tilbyde flere muligheder for cykelture i Loire-området:

  • 10-dages cykeltur fra Orléans til Saint Nazare
  • 8-dages cykeltur fra Tours til Nantes
     

Kontakt os og hør nærmere.

Med fly og lejebil

I kan også vælge at flyve til Paris og fortsætte i en lejebil - hør nærmere hos en af vores erfarne rejsespecialister.

 

 

 

 

Få et tilbud

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation
  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister
  • 6 x vinder af Danmarks Bedste Ferierejsebureau

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Sønder Allé 6, 1. sal
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Gl. Kongevej 19
1610 København V
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011