Storbyer og natur i det østlige Canada
12 dage Fra 26.938 kr.
I Ontario er de tre stærkeste turistmagneter Toronto, Niagara Falls og hovedstaden Ottawa. Natur er her også rigeligt af: Når du rejser til Ontario, finder du seks nationalparker og hele 265 provinsparker – bl.a. den populære Algonquin Provincial Park, der er større end Sjælland og har et rigt dyreliv med vilde bjørne, ulve og elge.
På grænsen mellem Ontario og USA ligger St. Lawrence-floden med Niagara Falls enorme vandmasser og de tre Niagara-vandfald, som er et must at besøge. Ontario rummer også Canadas frugtkurv i det frugtbare hjørne ned mod Niagara Falls og leverer op mod 90 % af landets vinproduktion. Der er smagfulde stunder, stor natur og spændende kultur for alle aldre i Ontario.
En kør-selv-ferie i Ontario kan passende starte i storbyen Toronto, hvorfra der er rig mulighed for at udforske Ontarios frodige natur og vinproduktion og køre videre ud på oplevelser i Canada - eller USA.
Lad os inspirere dig
Du kan finde masser af inspiration i vores kør-selv-forslag, hvor vi giver vores bud på oplevelsesrige rejser i Ontario. Dem kan vi selvfølgelig tilpasse efter dine ønsker, så du får ferien, du drømmer om.
Der er mange veje til vinmarker og vidunderlige naturoplevelser i Ontario. Hvilken vej er din?
Det kan du glæde dig til:
Arrowhead Provincial Park - Fokus på friluftslivet
CN Tower i Toronto - Torontos varetegn
Madmarkedet ByWard Market Square i Ottawa - forkæl dine smagsløg
Parlamentsbygningen i Ottawa - byens stolte vartegn
Thousand Island nationalpark - mødet mellem kultur og natur
Vi har lavet en række inspirerende kør-selv-forslag, der alle kan skræddersys til dine ønsker.
Du vælger selv:
Hvorfor vælge en pakkerejse?
Køb altid en pakkerejse, så er du sikret, hvis det uforudsete pludseligt sker. Læs mere her