Wasaga Beach

Verdens længste ferskvandsstrand

Hvis du er i nærheden af Toronto, bør du næsten køre til Wasaga Beach, der med sine 14 kilometer sandstrand, er verdens længste ferskvandsstrand. Stranden ligger 1½-2 timers kørsel nord for Toronto ved Lake Hurons sydlige bred i Georgian Bay. Her er der masser af aktiviteter, du kan kaste dig ud i eller bare slappe af, slikke solskin og nyde livet på stranden. Om sommeren kan du vindsurfe, prøve jetski,  vandski, paddleboarding. Melder tørsten eller sulten sig, kan du begive dig til den østlige del af stranden, hvor du finder flere cafeer, strandbarer, spisesteder og et herligt leben. Det er også om sommeren, der arrangeres Blues Festival, gratis jazzkoncerter og den store dragefestival.

Wasaga Beach Provincial Park

Wasaga Beach er en del af Wasaga Beach Provincial Park med vådområder og skov med fyrre- og egetræer, hvor du kan være heldig og spotte rådyr, bævere og hejre. Her kan du begive dig ud på cykel eller til fods i områdets mere end 100 kilometer skisystem. Det er også muligt at leje en kano og begive sig ud på Nottawasaga River, der snor sig gennem vådområder og smukke dale.

Kort

Vis på kort