Alt fra dinosaurer og kampfly til pengenes historie
Museer behøver ikke at være hverken støvede, kedelige eller gamle oldtidslevn. Nej, de kan sagtens handle om stormfulde krigshandlinger, skrækindjagende dinosaurer og luftfartens fascinerende historie. Dét gør Ottawas interessante museer! Her har vi udvalgt fem af vores favoritter som vi synes I skal opleve, når kør-selv-ferien går forbi den canadiske hovedstad.
- Canadian War Museum - Er du interesseret i våben, uniformer og tanks, så har dette Ottawa museum den absolut bedste samling om Canadas krigshistorie. Et afsnit fortæller om de menneskelige omkostninger ved krig både på slagmarken og hjemme.
- Canadian Museum of Nature - Det naturhistoriske museum i Ottawa har en god børneafdeling. Du kan også se dinosaurer, følge jordens geologiske historie og livets opståen. Canadas fugle- og dyreliv i dag er også udstillet. I afsnittet om planteliv finder du et tema om naturmedicin.
- National Naval Aviation Museum - Tag et kig ind i luftfartens historie, når du rejser til Ottawa. Samlingen på mere end 150 fly er blandt verdens bedste. Prøv også videospil og se film om flyvning.
- National Museum of Science and Technology - Her er udstillinger om bl.a. elektricitet, meteorologi, astronomi og transport med veteranbiler og lokomotiver. Mange steder kan du afprøve, opleve og lære.
- Currency Museum - Ved Canadas nationalbank kan du følge pengenes historie fra det gamle Kina, oldtidens Grækenland og Rom, gennem Middelalderen og frem til i dag. Udviklingen af betalingsmidler i Canadas historie er særligt fremhævet.