White River National Forest

En legeplads for udendørs entusiaster

Der er noget at se og utallige aktiviteter, uanset hvornår på året du besøger White River National Forest, på kør-selv-ferien i hjertet af Rocky Mountains. Her kører du gennem små charmerende byer, over tildækkede broer og gennem en spektakulær natur med 10 bjergtoppe, der tårner mere end 4.000 meter i vejret. Her er noget for enhver udendørs entusiast -  sommer som vinter. Det hele bliver krydret med masser af fugle-og dyreliv fra ørne og elge til bjørne.

Friluftsaktiviteter og et rigt dyreliv

I sommerhalvåret er området perfekt til vandreture og ikke mindst mountainbiking via Village Trail, på den østlige side af feriebyen Vail. Om vinteren er Vail og White River National Forest kendt for sine mange vintersportsaktiviteter og skisportssteder. Om foråret kan du være heldig at opleve buldrende vandfald det ene sted og frosne vandfald et andet sted – helt fantastisk. Du kan opleve masser af fugle- og dyreliv fra ørne, elge til bjørne.


" Tip: Hanging Lake Trail en flot vandretur på ca. 5 km. Gå langs Deadhorse Creek og gennem Glenwood Canyon til den krystalklare sø med turkisblåt vand og et vandfald. "

- Alan, rejsespecialist i Lyngby


Kort

Vis på kort