
Beartooth Highway i Montana
På toppen af det vilde vest
Stik af fra de lange, travle Freeways og lad vejen føre dig gennem nogle af Rocky Mountains og Midtvestens mest spektakulære landskaber. Stop op og nyd de hyggelige småbyer, smukke landskaber og unikke udsigter samt historiske perler undervejs.
Kør ad den ikoniske Going-to-the-Sun Road i Glacier National Park, hvor bjergene tårner sig op omkring dig, eller mærk suset på Million Dollar Highway, der klamrer sig til klippesiderne i Colorado. Oplev det vilde vest på Buffalo Bill Scenic Byway, kør gennem Utahs røde klippeformationer på Highway 12, eller zigzag gennem granitspir på Needles Highway.
Her er nogle af ruterne, der er vores favoritter og hvor selve vejen bliver en stor del af dit næste roadtrip-eventyr.