Midtvestens storslåede nationalparker
17 dage Fra 28.373 kr.
Udsigtspunktet til Horseshoe Bend er uden tvivl en af de smukkeste og mest dramatiske udsigter til Coloradofloden. Horseshoe Bend ligger bare seks kilometer fra byen Page, der er det ideelle stop på Highway 89 mellem de to nationalparker Grand Canyon og Bryce Canyon. Fra parkeringspladsen ved Horseshoe Bend, skal du kun vandre 7-800 meter, før du når til selve udsigtspunktet ved den stejle klippeskrænt. Belønningen er en panoramaudsigt, der vil printe sig fast på nethinden til evigt minde.
Hvis du ikke har nok i udsigten til Horseshoe Bend, kan du også tage på en sejltur i gummibåd ned ad Coloradofloden. Turene starter fra bunden af Glen Canyon Dam i Page. Den enorme dæmning skabte Lake Powell, da den blev færdiggjort i 1964, og er i dag et populært område for kano- og vandreture.
Har du stadig ikke fået nok af det fantastiske syn, så kan du overveje en ridetur via Horseshoe Bend Trail, der starter i nærheden af Page, eller gå fuldstændig amok med helikoptertur over Horseshoe Bend.
" Tip: Byen Page er også det perfekte udgangspunkt for udflugter til den spektakulære Antelope Canyon. "
- Alan, rejsespecialist i Lyngby