
Midtvestens storslåede nationalparker
17 dage Fra 27.626 kr.
Rocky Mountains er et festfyrværkeri af naturoplevelser. Er du på kør-selv-ferie i området og kommet til staten Montana, er Georgetown Lake et af de populære stop i området. Omgivet af bjergkæderne Flint Creek Range, Sapphire Range og de snedækkede Pintler Range, ligger Georgetown Lake midt i den flotteste natur. Søen ligger i 1.900 meters højde og kendt for sine kæmpe laks og ørred og et af de bedste steder i USA for lystfiskeri – også om vinteren. Om sommeren kan du windsurfe, sejle i kano eller vandre i området, hvor du kan støde på enorme elge.
Søen blev dannet i 1885 efter en dæmning blev bygget for at forsyne området med strøm. Søen fik sit navn da dæmningen oversvømmede området kendt som Georgetown Flats.