Deutsche Alpenstrasse - den alpine vej
Tysklands mest kurvede bjergvej
Den panoramisk 450 kilometer lange Deutsche Alpenstrasse er en billedskøn kør-selv-rute fra den ...
Tag på en panoramisk rejse igennem de sydtyske Alpers storslåede natur ad den berømte 450 km lange Deutsche Alpenstrasse, der går fra Lindau ved Bodensee til Berchtesgaden nær Königssee. Dette kør-selv-forslag tager jer forbi krystalklare bjergsøer, middelalderlige borge og pompøse slotte, idylliske alpine landsbyer og knitrende bjergtinder.
Her midt i Alpernes spektakulære landskab vil I blive mødt af bayersk gæstfrihed og charme i ølhaver og beværtninger. På denne fantastiske rejse får I mulighed for at opleve Alperne fra deres absolut smukkeste side. En fed motorcykeltur med masser af sving og op- og nedkørsler.
Vi kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, f.eks. en ekstra overnatning på ud og hjemturen der er de længste kørestrækninger, så I får skræddersyet jeres personlige drømmerejse gennem Tysklands fantastiske alpelandskaber.
Fra 4.993 kr.
pr. person i dobbeltværelse i 8 nætter
Rejseperiode:
Vi anbefaler Maj- September
Startdag:
Daglig
Varighed:
9 dage/8 nætter
Turens længde:
2.655 ;km fra Flensborg
2.615 km fra Puttgarden
2.470 km fra Rostock;
Klimapåvirkning:
431 kg CO2 samlet for 2 person - mere om grønnere kør-selv-ferier
Dette er blot et kør-selv-forslag, der kan skræddersys efter dine ønsker.
Du vælger selv:
Afstand: 470 km fra Flensburg / 455 km fra Puttgarden / 435 km fra Rostock
Fra Danmark fører de tyske motorveje jer den hurtigste vej mod Sydtyskland. Lige syd for Hamburg mødes vejene fra Flensburg og Puttgarden. Herfra går turen over Lüneburger Heide via Hannover til Kassel, hvor en overnatning venter.
Det var her i Kassel, at brødrene Grimm skrev de mange eventyr, som de senere er blevet så berømte for, og på Brødrene Grimm Museet i Kassel kan I få et indblik i brødrenes liv og livsværk. I dag er Kassel dog mindst lige så berømt for at være en pulserende kulturby, hvor kunstværker pryder gadebilledet, teatret trives og den årlige kunstfestival tiltrækker berømtheder.
Overnatning i Kassel
Fra Kassel er kursen sat direkte syd og via Fulda, Würzburg og Ulm kommer I frem til Zeppelinbyen Friedrichshafen. Byen ligger smuk ved Bodensøens nordlige bred og byder bl.a. på et fremragende klima, foruden de mange seværdigheder. Besøg fx Zeppelin Museum med verdens største samling af luftskibsfartens historie, Dornier Museum, der også er vigtig i luftfartssammenhæng samt mange andre større eller mindre attraktioner, ikke mindst den imponerende Schlosskirche.
Overnatning i Friedrichhafen
Motorcyklen pakkes og startes op - I tager afsked med Friedrichshafen, dagens første stop er smukke Lindau, som I kommer til efter bare 30 km's kørsel. Det er her i Lindau ved Bodensøen, at Deutsche Alpenstrasse starter og de næste dages 450 km bliver tur, hvor den ene bjergtagende udsigt afløser den anden.
Byen Lindau ligger på en lille ø i en af Tysklands smukkeste søer, Bodensøen, hvor ikke mindre end tre lande, Tyskland, Østrig og Schweiz, grænser op. I Lindau vil I opleve charmerende bindingsværkshuse og ægte bayersk stemning.
Turen fra Lindau til Füssen tager jer forbi små idylliske landsbyer som Oberstaufen med de tre omkringliggende vandfald, Buchenegger, Krebs og Grosser Osterdorf. I fortsætter forbi Grosser Alpsee og videre gennem de små byer Immenstadt, Sonthofen, Bad Hindelang og Wertach. På vej til Wertach passerer I Oberjoch Passet, der er en af Bayerns smukkeste kørestrækninger, og fremme i den hyggelige by Füssen, slutter dagens køretur og en overnatning venter.
Füssen er Bayerns højest beliggende by. Den ligger på bredden af den mælkeblå flod Lech, ved foden af de majestætiske alper.
Overnatning i Füssen
Der er god tid til besøg denne dag, så lad jer inspirere af vores forslag til besøg på turen.
I dag begiver I jer ud på Deutsche Alpenstrasses mest begivenhedsrige strækning, når rejsen tager jer ind i Ludwig II af Bayerns magiske og eventyrlige verden. Besat af eventyr brugte kongen formuer på at bygge pompøse slotte, Neuschwanstein, der skyder op af klippen på den ufremkommelige bjergside ved Schwangau, bringer mest af alt tankerne hen på middelalderlige riddereventyr. Ikke langt derfra ligger Hohenschwangau, der stråler solgult i de grønne omgivelser. Fra Schwangau kan I også tage svævebanen til toppen af Tegelberg, hvor den panoramiske udsigt over dalen vil få jeres hjerter til at banke.Fra Schwangau kører I mod byen Steingaden, der både er en del af Deutsche Alpenstrasse og Romantische Strasse på strækningen fra Füssen til Würzburg. Nær Steingaden ligger den berømte Pilgrimskirke ”Wieskirche”, som I kan lave en lille afstikker til, inden turen igen drejer sydpå til Oberammergau og byen Ettal med Schloss Linderhof. I Ettal ligger også Kloster Ettal, et ekstravagant kloster, der er kendt langt ud over Tysklands grænser. Fortsæt mod syd og ved Farchant kan I besøge Kuhflucht, der er et af de højeste vandfald i Tyskland. Herfra kører I til vidunderlige Garmisch-Partenkirchen, hvor der venter to overnatninger.
Overnatning i Garmisch
Brug morgenen på at udforske skønne Garmisch-Partenkirchen og glid igennem de historiske områder med udsmykkede balkoner, kirker og biedermeiernuancer, før I sætter af sted på en naturskøn lille tur for at opleve nogle af de imponerende omgivelser byen har.
I må ikke snyde jer selv for at opleve den bjergtagende udsigt fra verdens tag, Zugspitze, der med 2.964 meter er Tysklands højeste bjerg. Her vil I bogstaveligt talt stå på toppen af Tyskland. I kan tage svævebanen op fra Eibsee, der i sig selv er et besøg værd.
Fra Eibsee kører I til Partnachklamm kløften, der har status som nationalt naturmonument, og her venter jer en vidunderlig lille vandretur langs den kraftfulde flod. Herfra kører i tilbage til Garmisch-Partenkirchen og nyder resten af dagen der - eller tager I måske et par ekstra "sving" i de smukke Alper?
Overnatning i Garmisch
I forlader nu Garmisch-Partenkirchen og fortsætter ad Alpenstrasse gennem de frodige alpedale flankeret af grønplettede klippesider og spidse bjergtinder. Mellem Walchensee og Kochelsee bugter og snor vejen sig over Kellselberg Pass og åbenbarer det unikke alpine landskab i al sin pragt med de tætte grantræer om de blå og dybgrønne søer, mens bjergene kaster deres skygger over marker og idylliske landsbyer.
I passerer den menneskeskabte sø Sylvenstein, med den imponerende Faller-Klamm-Brücke, og fortsætter gennem natur der er så smuk, at man næsten taber pusten. Efter Tegernsee, Schliersee og Bayrischzell, hvorfra I kan tage bjergbanen op til Wendelstein og 1.838 m højde med fantastisk udsigt til Alperne og forbjergene, kan I vælge at lægge vejen forbi det brusende Tatzlwurm vandfald.
Videre via Nussdorf inden turen går gennem Rohrdorf og endnu engang i Ludwig II af Bayerns overdådige fodspor. Ved Bayerns største sø Chiemsee finder I Schloss Herrenchiemsee.
Besøg også den idylliske landsby Reit im Winkel, der emmer af sommer i Tyrol og alpin skønhed. I slutter passende dagen på det smukkeste sted i Tyskland, Berchtesgaden, hvor der venter verdensberømte monumenter og fascinerende naturlige scenarier.
Overnatning i Berchtesgaden
Brug dagen på at opleve historiske Berchtesgaden og det fantastiske naturområde, der omkranser byen. Tag f.eks. en fascinerende rejse igennem kunsthistoriske æraer på Berchtesgaden slot, der både har været kloster og kongeligt sommerresidens, besøg den barokke Franziskanerkirche eller kirkegården og snus byens historie til jer.
Det er dog et must at lægge turen forbi Königssee - tag f.eks. en bådtur på søen, hvis krystalklare vand risler igennem den alpine nationalpark. I Berchtesgaden Nationalpark ligger også Wimbachklamm kløften, hvis I er til en vandrertur, hvor I kan bevæge jer langs klippekanten og det brusende vand.
Som en smuk afslutning kan I nyde den sidste alpine udsigt fra restauranten i Kehlsteinhaus i 1.834 m højde, også kendt som Ørnereden, der var en del af Hitlers sommerresidens. Der går busser af smalle bjergveje med fantastisk udsigt inden i ankommer til den lange tunnel der fører jer til den unikke elevator der går lige op i Kehlsteinhaus - husk kontanter - de tager ikke kort !
Overnatning i Berchtesgaden
I har nu kørt alle Deutsche Alpenstrasses 450 km - og lidt til - så det er blevet tid til at vende næsen hjemad igen. Turen i dag går forbi München, Nürnberg og Leipzig hvorefter I drejer fra mod Halle og her venter en overnatning.
l Händelbyen Halle an der Saale, der lokker med UNESCOs verdensarv, charme og en historie, der går over 1.200 år tilbage i tiden. Mest kendt er den berømte komponist Georg Friedrich Händel, der blev født her i Halle. Er I interesseret I at se lidt nærmere på den spændende by, så vil vi anbefale en ekstra nat her.
Overnatning i Halle
Afstand: 515 km til Flensburg / 490 km til Puttgarden / 365 km til Rostock.
Turen er ved at komme til en ende, og I er tilbage i Danmark sidst på dagen. Undervejs kan I gøre stop i Potsdam eller Berlin - evt. tage en ekstra overnatning på hjemvejen - begge byer har et overflødighedshorn af oplevelser parat til jer. Herfra fortsætter i mod nord og kan evt. gøre et stop i den gamle Hanseby Rostock.
Fra 4.993 kr. pr. person
Rejse- og afbestillingsforsikring
1 overnatning i Kassel
1 overnatning i Friedrichshafen
1 overnatning i Füssen
2 overnatninger i Garmisch-Partenkirchen
2 overnatninger i Berchtesgaden
1 overnatning i Halle
I kan også køre Alpenstrasse fra Berchtesgaden til Friedrichshafen eller forlænge opholdet med nogle ekstra dage.
Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.