Livsnyderferie i Lüneburg, Celle og Goslar - på egen MC

8 dages nordtysk forkælelse i Lüneburg, Celle og Goslar

Lad jer lokke til en afslappende og hyggelig tur rundt i det nordtyske, hvor I bor på nogle af de bedste hoteller i saltbyen Lüneburg og historiske Celle midt på den fascinerende Lüneburger Heide samt i Goslar i det naturskønne Harzen med fantastiske køreoplevelser.

Vi kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I får skræddersyet jeres personlige drømmerejse gennem Tysklands pragtfulde landskaber.

Fra 5.186 kr.
pr. person i dobbeltværelse i 7 nætter

Rejseperiode: 
Vi anbefaler april - oktober.

Startdag:
Daglig

Varighed:
8 dage / 7 nætter

Turens længde:
810 km fra Flensborg
780 km fra Puttgarden

Klimapåvirkning:
209 kg CO2 samlet for 2 person - mere om grønnere kør-selv-ferier

 

Dette er blot et kør-selv-forslag, der kan skræddersys efter dine ønsker.

Du vælger selv:

  • rejserute
  • antal dage
  • hotelstandard
  • oplevelser undervejs

Kontakt os

 

I samarbejde med rejselandet Tyskland

 

Dagsprogram

Danmark - Lüneburg (215 km / 200 km)

Afstand: 215 km fra Flensburg / 200 km fra Puttgarden.

Fra Danmark vil den hurtigste rute til Lüneburg være de tyske motorveje. Kommer I fra Jylland kører I forbi Neumünster, hvor det store designer outlet ligger og I har mulighed for at købe lækre mærkevarer til tilbudspriser. Fra Puttgarden går turen forbi Lübeck, som I stifter bekendskab med på hjemrejsen. Nær Hamburg mødes vejene og et stop i den gamle Hansesby ved Elben er en oplagt mulighed, hvad enter det er for et par timer eller en overnatning. 

Velkommen til Lüneburg, der er kilden til saltet og her starter den Gamle Saltrute. Skønne Lüneburg ligger smukt i det bohemeagtige lilla lynglandskab på Lüneburger Heide. Byen væltede sig i sin tid i stor rigdom på grund af saltet, populært kaldet det ”hvide guld”.

I bor på Bergström Hotel, et førsteklasses hotel med vidunderlig beliggenhed centralt i Lüneburg. 

Oplevelser i Celle

Byen er kendt for sine 500 pragtfulde, restaurerede og fredede bindingsværkshuse, der gør byens Altstadt til noget ganske særligt. Et gågadeområde, der forener historie og forretningsliv og danner de skønneste rammer om en dejlig shoppingtur.

I Celle ligger et elegant slot, der kan fortælle en spændende historie. Og det gør de bogstavelig talt, hvis I finder de fem talende gadelamper, der står i gågaden og glædeligt fortæller forbipasserende om fortidens aristokratiske beboere.

Rundt om Celle

I Celles omegn finder I også mange interessante oplevelser, fx det spændende Kloster Wienhausen, der stammer tilbage fra omkring år 1230. Det blev bygget på bredden af Allerfloden, der også løber gennem Celle. 

I den sydlige del af Lüneburger Heide, omkring 25 km fra Celle, ligger ligger Bergen-Belsen-mindesmærket.

Tilbage i Celle og en pause fra motorcyklen - nu er det måske blevet tid til at smage på den lokale snaps, Ratzeputz, der første gang blev fremstillet på et destilleri i Celle. 

Celle - Goslar (105 km)

Nu venter nye oplevelser og I sætter kursen mod syd og kører mod Harzen og Goslar. I kan vælge den hurtigste rute ad motorvejen, men landevej 214 er et super alternativ, hvor I undervejs passerer Braunsweig og Wolfenbüttel. Begge byer er UNESCO verdensarvsteder, hvor historiske bindingsværkhuse og idylliske markedspladser præger bybilledet. En frokostpause i en af byerne er oplagt.       

Fremme i den tusind år gamle by Goslar venter 3 overnatninger og en masse oplevelser i den spændende Kejserby og Harzens smukke natur. Goslars særlige historiske flair og kulturelle skatte gør den til en spændende destination at besøge.

I bor på Romantik Hotel Alte Münze, et førsteklasses hotel, der ligger midt i Goslars maleriske, middelalderlige bydel. 

Besøg Turistkontoret - der kun ligger 100 meter til fods fra jeres hotel - for gode ideer til motorcykelture.

Oplevelser i Goslar

Goslars imponerende seværdigheder, kirker og museer er en særlig oplevelse for alle, men Goslar er også perfekt for jer, der bare ønsker at slappe i skønne omgivelser. De smalle middelalderlige gyder med deres unikke atmosfære eller det livlige torv og dets caféer er ideelle steder til en afslappet slentretur og måske lidt shopping. I bør sikre jer, at komme forbi klokkespillet på torvet, mens det spiller. 

Goslars centrum er spækket med fine gamle historiske bygninger og inden for en ganske lille radius vil I bl.a. kunne se det gamle slot Kaiserpfalz, Mönchehaus-museet, det imponerende fæstningstårn Zwinger og Grosses Heiliges Kreuz.  

Vi anbefaler en køretur til Erzbergwerk Rammelsberg (malmminen Rammelsberg), der sammen med den gamle by i Goslar blev erklæret UNESCO kulturarv i 1992. En imponerende udmærkelse, der har gjort vidnesbyrdene om minedrift og historien om byen Goslar til nogle af de mest værdifulde kulturelle mindesmærker i Tyskland. 

Rundt i Harzen

Harzens vidunderlige natur kalder,  der er mange spændende steder og byer I kan besøge. Det er svært ikke at føle sig som en del af de gamle eventyrer, når man besøger Harzens middelalderlige landsbyer. Gamle slotte troner højt over byerne, hvor UNESCO-beskyttede bindingsværkshuse står på rad og række i små krogede gader. Men mest af alt, så er det den afslappede stemning på byernes torve og kroer, der gang på gang lokker os til Harzens historiske byer. Vi har samlet et par af vores favoritter. 

Goslar og hjemrejse (395 km / 380 km)

Afstand: 395 km til Flensburg / 380 km til Puttgarden

Efter nogle afslappende dage i skønne omgivelser er det blevet tid til afsked med Harzen. Går jeres tur tilbage til Danmark, kan I vælge turen ad Den Gamle Saltvej fra Lüneburg til Lübeck og besøge dejlige steder som Lüneburg, Lauenburg og Lübeck. Lüneburg vil være et godt bud på et sted at holde frokostpause. 

I har også mulighed for at forlænge ferien og tage ud på flere eventyr.

 

 

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 5.186 kr. pr. person

Prisen inkluderer

  • 7 x overnatning i dobbeltværelse på fremragende hoteller
     

Prisen INKLUDERER IKKE

  • Færge, parkering og brændstof
  • Udflugter og entrebilletter
  • Rejse- og afbestillingsforsikring

Om rejsen
 

  • 1 overnatning i Lüneburg
  • 3 overnatninger i Celle
  • 3 overnatninger i Goslar

ekstra oplevelser
 

I kan også køre ruten omvendt, forlænge opholdet med nogle ekstra dage eller kombinere med andre kør-selv-forslag.

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.