Berlin Modernism Housing Estates

Arkitektoniske perler fra mellemkrigsårene på UNESCO’s verdensarvsliste

Berlin er en fabelagtig storby med mange facetter og du kan ikke undgå at mærke historiens vingesus, når du bevæger dig rundt blandt berømte museer og monumenter. Men de færreste kender til boligområderne Berlin Modernism Housing Estates, der blive anerkendt som et fremragende eksempel på bygningsreformbevægelsen, og kom på UNESCOs verdensarvsliste i 2008. Enhver arkitekt bør valfarte til disse boligområder, der spænder fra Weisse Stadts knivskarpe arkitektoniske linjer med blændende hvide facader til Falkenbergs farverige facader, der leger med farverne blå, grøn, gul og rød i forskellige nuancer.

Hvis der er gemt en lille arkitekt i dig, kan du besøge et- eller flere af de 6 boligområder, der blev opført mellem 1910 til 1933. De ligger spredt i alle retninger i forhold til Brandenburger Tor, men kan nås med bus eller tog. Du vil sikkert blive overrasket over hvor moderne de måtte have været i en tid med meget traditionelt byggeri er på hver deres måde. De blev skabt i en tid, der undergik en rivende udvikling, for at skabe bedre levevilkår for arbejderklassen. Det var arkitekter som Le Corbusier, Bruno Taut og Walter Gropius, der var formgiverne af de nyskabende og trendsættende boligkomplekser.

Afstand fra Brandenburger Tor i Berlin

• Weisse Stadt: 8 km mod nord
• Hufeisensiedlung: 10 km mod syd
• Siemensstadt: 9 km mod nordvest
• Falkenberg: 18 km mod sydøst
• Carl-Legien: 6 km mod nordøst
• Schillerpark: 6 km mod nordvest

Monumentalisme. Stort, klodset, godt

De store ideologiers indtog i Tyskland både før og efter 2. verdenskrig gav sig udslag i volumiøs arktiktur, der var beregnet til at imponere og vise regimernes styrke. Størrelsen på Tempelhofer Lufthavn og Det Tyske Luftfartsministerium i Wilhelmstrasse demonstrerede nationalsocialisternes storhed, mens pragtgaden Karl Marx Alle, eller Stalin Alle som den hed i DDR-tiden, blev anlagt som den første socialistiske vej i Tyskland og som udstillingsvindue for socialismens overlegenhed.

Genforeningsarkitektur. Stål, glas, beton

I efterkrigstiden blev Berlin efterhånden en ø i det socialistiske hav og mistede også delvist arkitekternes interesse. Enkelte lyspunkter findes dog. Bauhaus-tankerne blev videreført i bl.a boligkvarteret Hansaviertel, og Kulturforum skulle bringe kunsten og videnskaben tilbage til Berlin.

Efter genforeningen tog genopbygningen af byen fart under indflydelse af store, internationale arkitekter som sir Norman Foster (glaskuplen på Rigsdagen), Daniel Liebekind (Det Jødiske Museum), og M. von Gerkan (den futuristiske hovedbanegård). En række stjernearkitekter udformede i fællesskab Potsdamer Platz med en række skyskrabere, en henvisning til USA’s moderne storbyer, og med Sony Centrets ”teltdug” som samlende midtpunkt.