Moderne arkitektur i Berlin

Berlin - en moderne, gammel by

Berlin har mange hundrede år på bagen, men først med sammenlægningen med de omkringliggende landsbyer i 1920 fik byen karakter af moderne storby. Siden da har byen på godt og ondt været et spejl af Tysklands historie, som gør en tur gennem byen set med arkitekturhistoriske briller til en helt særlig oplevelse.

Bauhaus. Form, farve, funktionlalitet

Design og arkitektskolen Bauhaus blev grundlagt i byen Dessau i 1919 og varslede et nybrud i arktitekturen. Al overflødig pynt blev skrallet væk, kun funktionen stod tilbage. Ny teknik muliggjorde masseproduktion til en billig penge. Sociale boligbyggerier som Simensstadt og Den Hvide By i Reinickendorf er eksempler på den nye tids tanker og forme. Neue Nationalgallerie er et fornemt eksempel på, hvordan Bauhaus-skolens tanker levede videre efter 1945.

Monumentalisme. Stort, klodset, godt

De store ideologiers indtog i Tyskland både før og efter 2. verdenskrig gav sig udslag i volumiøs arktiktur, der var beregnet til at imponere og vise regimernes styrke. Størrelsen på Tempelhofer Lufthavn og Det Tyske Luftfartsministerium i Wilhelmstrasse demonstrerede nationalsocialisternes storhed, mens pragtgaden Karl Marx Alle, eller Stalin Alle som den hed i DDR-tiden, blev anlagt som den første socialistiske vej i Tyskland og som udstillingsvindue for socialismens overlegenhed.

Genforeningsarkitektur. Stål, glas, beton

I efterkrigstiden blev Berlin efterhånden en ø i det socialistiske hav og mistede også delvist arkitekternes interesse. Enkelte lyspunkter findes dog. Bauhaus-tankerne blev videreført i bl.a boligkvarteret Hansaviertel, og Kulturforum skulle bringe kunsten og videnskaben tilbage til Berlin.

Efter genforeningen tog genopbygningen af byen fart under indflydelse af store, internationale arkitekter som sir Norman Foster (glaskuplen på Rigsdagen), Daniel Liebekind (Det Jødiske Museum), og M. von Gerkan (den futuristiske hovedbanegård). En række stjernearkitekter udformede i fællesskab Potsdamer Platz med en række skyskrabere, en henvisning til USA’s moderne storbyer, og med Sony Centrets ”teltdug” som samlende midtpunkt.