Castilla y León for livsnydere

9 dages kør-selv ferie på den spanske højslette

Castilla y León -  der blev dannet i 1983 af regionerne Kastilien og Leon - ligger centralt på den spanske højslette med grænse op til Portugal mod vest og Baskerlandet i nord. Regionen er den største og centrale i Spanien, og navnet angiver meget præcist, hvad I kan finde her - nemlig historie og castillos. Kastilien var udgangspunktet for den spanske generobring af landet fra maurerne, og med ægteskabet mellem Isabella af Castilien og Ferdinand af Aragonien i 1479 blev Kastilien tillige sprog- og kulturmæssigt eksponent for hvad der var spansk.

På kør-selv turen kommer igennem den ene kulturbærende by efter den anden fra Segovia, der er en af de ældste byer i Spanien med et stærkt romerske islæt, til UNESCO fæstningsbyen Àvila. Undervejs følger I Jacobsvejen med de hellige steder fra korsriddertiden, men der er også mulighed for at opleve og smage på lokal gastronomi og vin fra de områder, som I kommer gennem.

En spændende kør-selv tur i et Spanien, som de færreste danskere kender.

Overnatningerne på denne tur er lagt på Parador hoteller eller andre unikke overnatningssteder, så I her kan slappe af og nyde jeres ophold på smukke og historiske steder.

Fra 11.998 kr.
pr. person inkl. flybillet, ophold i dobbeltværelse i 9 nætter samt 8 dages billeje

Rejseperiode: 
Marts - oktober.
Vi anbefaler maj - september.

Startdag: 
Daglig

Varighed: 
9 dage/8 nætter

Længde: 
1.010 km

Klimapåvirkning:
1.890 kg CO2 samlet for 2 person - mere om grønnere kør-selv-ferier

Dette er blot et kør-selv-forslag, der kan skræddersys efter dine ønsker.

Du vælger selv:

  • evt. type lejebil
  • rejserute
  • antal dage
  • hotelstandard
  • oplevelser undervejs

Få et tilbud

Dagsprogram

Ankomst Madrid lufthavn - Segovia (95 km)

Efter at have afhentet jeres lejebil forlader I Madrids lufthavn og begiver jer ud mod de store højsletter i Castilien, som findes lige nordvest for byen.

Undervejs kan I overveje et shopping stop i en af de to outlets i Las Rozas, der ligger blot en halv times kørsel fra lufthavnen. I Las Rozas Village finder i mere end 100 mærkevarebutikker fra Tommy Hilfiger over Boss til Gucci, så her er noget til enhver smag. Her er også et par restauranter, så besøget kan kombineres med en frokost. 

Herefter går det videre den korte tur i retning mod Segovia. Her passerer I først bjergkæden, der omkranser højsletten mod syd og vel over denne lægger I vejen mod nord til Segovia. 

Byen Segovia er domineret af den store romerske akvædukt, der går lige gennem centrum, og rundt om i byen møder I den afslappede spanske provinsagtige atmosfære, hvor traditioner kan ses på hvert eneste hjørne. Tag en slentretur fra jeres hotel til byens centrale torv Plaza Mayor, hvor I kan finder den tapasbar eller fortovsrestaurant, hvor I skal nyde jeres aftensmåltid tilsat spansk vin.

Overnatning på Áurea Convento Capuchinos i Segovia

 

Segovia - oplev byen og La Granja (25 km)

Alt i Segovia er tilgængeligt til til bens - og aldrig langt væk.

Tag turen ud til byens fæstning Alcázar de Segovia, der majestætisk og magtfuldt ligger i forlængelse af byens vestlige side. Udefra ligner fæstningen nærmest et Disney slot, men det skifter klart karakter, når I kommer indenfor - og et besøg værd.

Afslut besøget med en kop kaffe eller en frokost i det grønne område bag Casa de Química, hvor I har købt adgangsbilletter til fæstningen. Her er tid til lidt afslapning med Segovia og katedralen som baggrund.

Læg vejen gennem Segovias tidligere jødiske kvarter lige syd for byens katedral. Her kan I slentre gennem snævre stræder langs med bymuren og lade turen gå i retning af byens højdepunkt - den romerske akvædukt. 

Om eftermiddagen kan I fx tage den korte tur på 10 km til San Ildefonso. Her finder I en by bygget op om det kongelige palads Palaciao Real de La Granja de San Ildefonso, der dateres tilbage til det tidlige 18. århundrede. Ud over at nyde det smukke palads bygget under Philip V, så lægger de omliggende haver med forskellige niveauer, springvand og smuk beplantning op til at gåtur.

Vel tilbage i Segovia kan I fx vælge at indtage jeres aftensmåltid på en af fortovsrestauranterne på Av. Acueducto med smuk udsigt til byens akvædukt.

Overnatning på Áurea Convento Capuchinos i Segovia

Segovia - Pedraza - Penãfiel - Burgos (220 km)

Kør-selv turen fortsætter mod nord videre på højsletten, hvor I kører gennem landskaber præget af vindyrkning.

Et stop i den lille by Pedraza er et must, hvor I næsten kan mærke at tiden er gået i stå for adskillige hundrede år siden. Byens fæstning ligge på et højt klippefremspring, når I nærmer jer Pedraza, men det er turen gennem byporten og den gamle uforstyrrede by, der gør det største indtryk. Find byens torv Plaza Mayor og nyd husene hele vejen rundt, og efter en tur rundt i byens smalle og krogede gader med et par afstikkere til en butik eller to, så find det lille torv Plaza de la Olma. Her er en fin lille cafe eller restaurant, der kan byde på forfriskninger alt efter jeres ønsker.

Turen fortsætter gennem vinområdet Ribera de Douro mod Penãfiel. I byen kan I lægge vejen op til den højt beliggende befæstning Castillo de Penãfiel, som I har kunnet se langvejs fra, da I nærmede jer byen. Tag en runde i byen og se torvet El Coso, der ud over at være byens center tillige kan ombygges til en tyrefægterarena.

Vel ankommen til dagens slutmål i Burgos kan I pakke ud, og eftermiddagen er sat af til at opleve Burgos, så her er  tid til at opleve byens imponerende basilika med El Cids grav eller andre af byens kirker og seværdigheder.

I kan også lave en intern konkurrence om hvem der ser flest muslingeskaller, da Burgos ligger på Jakobsvejen mod Santiago de Compostela.

Overnatning på Silken Gran Teatro i Burgos

 

Burgos - Fromista - León (200 km)

Fra Burgos skifter I retning mod vest, hvor turen fortsætter langs højsletten i retning mod byen León.

I tager den behagelige version af en pilgrimstur langs Jakobsvejen og kommer forbi landsbyer og kirker med relation til der er viet til pilgrimslivet. Undervejs anbefaler vi et besøg på den romanske San Martín-kirke i Frómista, der er en af de smukkeste og mest interessante kirker på pilgrimsruten. Her får I et indtryk af historien omkring pilgrimsruten og dens betydning for livet i denne egn af Spanien.  besøger i på vejen.

At Fromista er langt fra alfarvej får I et indtryk af ved Canal de Castilla, der er et egnsudviklingsprojekt fra 1700-tallet som tog sigte på at forbedre transportvejene i området og derved udvikle den lokale produktion og handel.

Vel ankommen til León kan I tage en runde i byens gamle historiske kvarter Barrio Húmedo. Og mon ikke I her kan finde et hyggelig sted et sted i de små stræder rundt om katedralen eller på Plaza Major de León?

Overnatning på Parador de Leon

León - oplev byen

Byen León er med sine 120.000 indbyggere en af de større byer på jeres tur, og har siden den romerske tilstedeværelse været et centralt punkt i områdets historie og udvikling. Enkelte steder rundt om den historiske bykerne finder i rester af den gamle bymur, men det er især byens ikoniske bygninger fra katedralen til Casa Botines samt torvene og stræderne i den historiske bykerne Barrio Húmedo, der tiltrækker sig opmærksomheden.

Tag en tur fra Plaza de San Marcos langs floden Bernesga og langs forretningsgaden Av. Ordoño II til Plaza de Santo Domingo. Herfra har I let adgang til alle Leóns seværdigheder.

I passerer som det første Gaudis Casa Botines, som I kan nyde fra bænken lige udenfor hovedindgangen siddende ved siden af en statue af Gaudi. Lige ved siden af ligger Palazio de Los Guzmanes, hvor provinsrådet i León holder til i paladset fra det 16. århundrede. Og bare få minutters gang herfra er byens katedral, så det hele er indenfor kort rækkevidde.

Overnatning på Parador de Leon

León - Astorga - Benavente - Zamora (190 km)

Turen går mod syd, hvor dagens endemål er Zamora.

På vejen mod Zamora kan I lave et stop i den gamle by Astorga for et besøg i katedralen og ikke mindst biskoppaladset, som er tegnet af Gaudí. 

I fortsætter af den gamle såkaldte Sølvvej mod byen Zamora ved Duero-floden, og ankom i så god tid at I har tid til at få en overblik over byen, så I kan vælge, hvad I vil se i denne by præget af religiøse bygninger primært i romanske arkitektur.

Overnatning på Parador de Zamora

Zamora - Salamanca - Ávila (180 km)

Kør-selv turen går videre sydpå til den smukke universitetsby Salamanca. Byen har et levende udendørsliv med utallige cafeer og barer, hvor I både kan finde kaffe og andre forfriskninger eller en frokost. I Salamanca kan I besøge universitetsbygningerne, lægge vejen forbi Las Conchas-huset og Plaza Major, men det er et must at besøge de to sammenbyggede katedraler.

Og ja - byen har to katedraler. Den ældste blev påbegyndt i det 12. århundrede, mens den yngre er fra det 16. århundrede. Bemærk de to forskellige stilarter romansk og barok, som med henholdsvis enkelthed og overdådighed afspejler de to tidsperioder.

Efter besøget i katedralerne kan I stige til vejs op på katedralernes tage, hvor i både for et flot vue over Salamanca, ser kirkerne på nært hold udefra og får flotte kig ned i kirkerne.

Tag tid til at opleve Salamanca, da der herfra kun er 1 times kørsel til dagens endemål i Ávila, hvor I blot skal checke ind på jeres hotel, pakke ud og nyde aftenen.

Overnatning på Parador de Ávila

Ávila - oplev byen

Turens sidste by er Ávila, men her er også masser at se til en hel dag.

Vi anbefaler, at I som det første lægger vejen rundt om byens turistkontor - Centro de Receptió de Visitantes - på Av. de Madrid 39 lige udenfor bymuren. Her kan I købe et ÁvilaCard, der giver adgang til byens vigtigst attraktioner som fx bymuren. 

Begynd med en rask tur rundt om byen oppe på bymuren, og fortsæt så oplevelserne i byen, hvor I bogstavelig talt kommer tilbage til Middelalderen - og ikke mindst møder den hellige Teresa både i form at statuer samt den lokale kage opkaldt efter nonnen.

Overnatning på Parador de Ávila

Ávila - afrejse Madrid lufthavn (125 km)

Jeres kør-selv ferie rundt om den spanske højslette med dens mange historier og historiske steder lakker mod enden, så I dag går det retur mod lufthavnen i Madrid, hvor I efter at have afleveret jeres lejebil fortsætter i fly mod Danmark. 

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 11.998 kr.

Prisen inkluderer

  • Flybillet København/Billund-Madrid retur
  • 8 overnatninger på Parador-hoteller eller andre unikke hoteller inkl. morgenmad
  • 9 dages billeje gruppe C
     

Prisen inkluderer ikke

  • Afbestillings- & rejseforsikring

 

Om rejsen

  • 2 overnatninger på Áurea Convento Capuchinos i Segovia
  • 1 overnatning på Silken Gran Teatro i Burgos
  • 2 overnatninger på Parador de Leon i Leon
  • 1 overnatning på Parador de Zamora i Zamora
  • 2 overnatninger på Parador de Ávila i Ávila

Ekstra oplevelser

Turen kan også køres omvendte, eller I kan vælge en eller flere overnatninger undervejs samt kombinere med en ekstra badeferie.

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

Få et tilbud

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation
  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister
  • 6 x vinder af Danmarks Bedste Ferierejsebureau

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Sønder Allé 6, 1. sal
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Gl. Kongevej 19
1610 København V
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011