Livsnydertur til Slovenien, Istrien og Norditalien
11 dage Fra 5.950 kr.
Fra toppen af Rogla-bjerget, der ligger 1.517 meter over havets overflade, finder du Pohorje Treetop Walk. Her får du mulighed for at gå blandt Pohorje-skovens trækroner via den en kilometer lange gangbro, der snor sig gennem trætoppene i 20 meter over skovbunden. Turen topper med det 37 meter høje udsigtstårn, hvor du får en suveræn panoramaudsigt til de slovenske Alper og videre ind i dalene.
Hvis du er på en kør-selv-ferie rundt i Slovenien, er dette et ”must-stop”, hvor du både kan strække benene og blive blæst bagover af den smukke natur. Du kan parkere tæt ved starten af gangbroen, og ruten er let tilgængelig for både ældre, kørestolsbrugere og familier med børn og barnevogne.
Pohorje Treetop Walk ligger ca. halvanden times kørsel nordøst for hovedstaden Ljubljana, og en times kørsel sydvest for Sloveniens næststørste by, Maribor
Efter Pohorje Treetop Walk kan du fortsætte dit roadtrip til Maribor, Sloveniens næststørste by. Her kan du kan smage på lokale vine, se verdens ældste vinstok ifølge Guinness Book of Records eller gå en tur på promenaden langs Drava-floden. Du kan også besøge de nærliggende kurbade eller snøre vandreskoene og begive dig ud på en- eller flere af de pragtfulde vandreruter, som Pohorje-bjergene byder på.