Pekel-grotten

Besøg ”Helvedes grotte” i det østlige Slovenien

Denne grotte hører måske ikke til blandt de mest kendte grotter i Slovenien, men den er bestemt et besøg værd på din kør-selv-ferie. Pekel-grotten ligger i det østlige Slovenien, kun 20 minutters kørsel fra den charmerende by Celje. Den mystiske og imponerende grotte med smukke drypstensformationer, er kendt som ”Helvedes grotte” på grund af indgangen, der med lidt fantasi minder om djævlens ansigt.

Grotten, der er mere end 3 millioner år gammel og strækker sig 1.159 meter, er især kendt for Sloveniens højeste underjordiske vandfald – et fire meter højt fald, der fylder grotten med en beroligende lyd. Selve grotten er opdelt i to niveauer - en våd og en tør del. Det er også den eneste grotte i Slovenien, hvor man har fundet menneskeknogler fra den palæolitiske periode – det vil sige for cirka 11.000-15.000 år siden.

Derfor bør du besøge Pekel-grotten

  • Unikt indgangsparti: Grottens indgang, der ligner et djævleansigt, er ikke bare imponerende, men også årsagen til dens dystre navn. Om vinteren forstærkes mystikken, når der stiger damp op fra åbningen, hvilket i gamle dage fik de lokale til at tro, at det var en port til helvede.
     
  • Guidede ture: Oplev grotten med dygtige guider, der fortæller om dens geologiske formationer, historiske fund og de legender, der omgiver stedet.
     
  • Kølig temperatur: Grotten har en konstant temperatur på omkring 10 grader, så den er perfekt at besøge på en varm sommerdag. Husk nu at tage noget lunt tøj på.

Inspiration

Tips til andre oplevelser i nærheden af Pekel-grotten

  • Celje: Besøg Sloveniens tredjestørste by, fyldt med historie, hyggelige gader, et spændende middelalderslot og mange andre spændende seværdigheder.
     
  • Velenje Slot: Besøg det historiske slot, hvorfra du også får en fantastisk udsigt og et interessant indblik i områdets historie.
     
  • Verdens første ølfontæne: Prøv seks forskellige slovenske øl ved denne unikke attraktion der er navngivet ”Grønt Guld” – det er en sjov oplevelse for både ølentusiaster og alle der sætter pris på en lille, anderledes seværdighed.

Kort

Vis på kort