Livsnydertur til Slovenien, Istrien og Norditalien
11 dage Fra 5.950 kr.
Hvis du planlægger en bilferie gennem Slovenien, må du ikke gå glip af Maribor, landets næststørste by. Beliggende i det smukke Steiermark-område, er Maribor et godt udgangspunkt for at udforske det østlige Slovenien, hvor vinmarker, historiske bygninger, Drava-floden og Pohorje-bjergene lokker med aktiviteter for både par og familier med børn.
Maribors gamle bydel er livlig, charmerende og nem at overskue. Den er kendt for verdens ældste vinranke, som stadig producerer druer den dag i dag. Her er en tur forbi Vinag Wine Cellar også et naturligt stop, hvor du kan høre- og ikke mindst smage på de udsøgte vine fra Steiermark regionen.
Læg også vejen forbi det imponerende rådhus fra 1515, og videre til domkirkens smukke klokketårn. Slottet i Maribor kan bedst beskrives som et lille, men smukt palæ, hvor Det Regionale Museum holder til. Her kan du blandt andet lære mere om både regionens militære historie og landbrugstraditioner.
Maribor er ikke så besøgt om sommeren i forhold til hovedstaden Ljubljana, men den modtager til gengæld mange besøgende om vinteren, hvor de omkringliggende bjerge lokker med gode skisportssteder.
Maribor ligger ca. halvanden times kørsel nordøst for hovedstaden Ljubljana.
Efter en dag eller to i Maribor kan du køre videre til Pohorje Treetop Walk, hvor du får mulighed for at gå blandt Pohorje-skovens trækroner. Længere mod nordvest kan du køre Solčava Panoramic Road, hvor vejens 37 kilometer bringer dig gennem det mest maleriske landskab.