Wall Drug Store

To millioner besøgende kan ikke tage fejl

Wall Drug Store i byen Wall, South Dakota, er meget mere end bare et stop på vejen - stedet er et bevis på at drømme og vedholdenhed er vejen til succes. Det hele startede som et beskedent apotek i 1931, men har siden udviklet sig til et legendarisk roadeside stop, der tiltrækker rejsende fra nær og fjern. Det var en enkel idé: at tilbyde trætte rejsende gratis vand, der var startskuddet til et sandt forretningseventyr. Vejskilte langs highwayen lokkede med gratis isvand og rejsende begyndte hurtigt at strømme til stedet, hvilket de har gjort i årtier.

I dag står vejskiltene stadig på US 90 og lokker, men det lille apotek er vokset til et stort kompleks med butiksgade, restauranter, udstillinger, aktiviteter  og underholdning for små og store. Der er masser at se på, så du kan snildt afsætte en time eller to til besøget. I dag stopper mere end to millioner rejsende hvert eneste år ved Wall Drug Store for et gratis glas isvand...

Efter dit besøg i Wall Drug Store, kan du fx besøge Badlands National Park, der ligger nogle få kilometer derfra. Du kan også køre videre mod nordvest til Minuteman Missile Silo Historic Site, der er et uhyggeligt minde fra den kolde krig.

Kommer du fra Rapid City, har du ca. 90 kilometers kørsel mod vest via US 90.

Kort

Vis på kort