Midtvestens storslåede nationalparker
17 dage Fra 28.432 kr.
Umiddelbart lader det til, at der absolut ingenting er på de tilsyneladende endeløser præriesletter. Telegrafmasterne løber langs de lange lige veje, men det er en oplevelse. De enorme ”tomme” områder demonstrerer landets vælde og nogle steder finder du også skjulte perler.
I South Dakota lidt nord for Badlands nationalpark står kæmpemissiler nedgravet i affyringsramper klar til at blive sendt afsted mod Sovjetunionen. Det er oplagt at holde ind ved et af missilerne og besøge besøgscentret på din vej til Badlands nationalpark. Det er vildt at stå i det, der føles som ingenting og kiggen ned igenem glasluget til toppen af et atommissil, der i løbet af sekunder ville kunne være startskuddet på en altødelæggende krig.
Mens landmænd såede- og høstede deres marker og levede en fredelig tilværelse i de små bysamfund i South Dakota, lå missilforsvaret med 150 missilsiloer fordelt med 15 kontrolcentre og var operationelt 24 timer, 365 dage om året. Minuteman Missile Silo Historic Site er et uhyggeligt minde fra den kolde krig, hvor USA og Rusland spillede med musklerne over for hinanden. Her kan du se bevarede missilsiloer, der helt frem til 1991 var en del af USA’s enorme atommissilforsvar.
Da afskrækkelsesvåbnene var et oplagt mål i den kolde krig, blev hele missilforsvaret placeret under jorden og spredt ud over et afsides beliggende- og tyndt befolket område. Teorien var, at uanset størrelsen af et sovjetisk missilangreb ville det være umuligt at ødelægge dem alle og et gengældelsesangreb var muligt.
I Minuteman Missile Visitor Center, fortælles historien om den skræmmende epoke, den avancerede teknologi der blev brugt og den afsides beliggenhed. Start besøget i Minuteman Missile Visitor Center, hvor udstillinger og en 30 minutter lang film giver et godt indblik om Minuteman Intercontinental Ballistic Missile System og dets rolle i den kolde krig. Derefter kan du tage en tur på egen hånd eller med guide til siloerne Delta-01 og 09. Det er bedst at reservere plads på forhånd.<
- Alan, rejsespecialist i Lyngby