Midtvestens storslåede nationalparker
17 dage Fra 28.373 kr.
Kun 50 kilometer vest for Sioux Falls, South Dakotas største by, ligger den forunderlig Porter Sculpture Park, der spreder sig ud over 4 hektar. Her kan du gå blandt mere end 50 skulpturer, der er bygget af alle former for genbrugsmaterialer som fx metalskrot, træ og gamle landbrugsmaskiner. Den allerstørste skulptur er et gigantisk tyrehoved, der er 18 meter i højden og vejer imponerende 25 tons. Men der skulpturer i alle størrelser og sjove figurer, hvor fantasien har fået frit spil, så der er vitterlig noget at se på for alle aldre.
Porter Sculpture Park er en ”levende” skulpturpark, hvor nye skulpturer i alle størrelser kommer til mens eksisterende ændres, så der er altid noget nyt at se.
Manden, der står bag den enorme skulpturpark, er Wayne Porter. Efter endt skolegang og flere uddannelser, besluttede han at tage tilbage til hans hjemby og sin fars smedje, hvor han som barn lærte basalt smedearbejde og fik interessen for at lave skulpturer. Da han kom tilbage til smedjen, begyndte han at forene kunst og bæredygtighed, og under fremstillingen af skulpturerne, fulgte han udelukkende sit instinkt i stedet for tegninger og komplicerede beregninger. Da et stykke land blev ledigt tæt på byen Montrose, realiserede han sin drøm om en kæmpe skulpturpark.
I dag er parken åben fra maj til oktober og det er ikke usædvanligt at støde på Wayne Porter himself.