Den hellige Santa Teresa fra Ávila

En bemærkelsesværdig nonne med en kage opkaldt efter sig

Ávila er tæt forbundet med en religiøs person – den hellige nonne Santa Teresa.

Santa Teresa er født 1515 i Ávila, og allerede fra barnsben var den religiøse tilknytning udstukket, da hun løb hjemmefra med et ønske om at lide martyrdøden ved mødet med maurerne. Teresa blev dog indhentet og bragt tilbage, hvorefter hun blev opfostret på et af byens klostre.

Santa Teresas blev for alvor kendt, da hun fik et syn, der overbeviste hende om at bidrage til at ændre den ødsle levevis, der var i den katolske kirke. Santa Teresa blev en central del i den reform, som visse del af den katolske kirke gennemgik og hun etablerede et kloster i Ávila baseret på den enkle levevis, som blandt andet eremitter praktiserede. Santa Teresa ses i dag overalt i gadebilledet i Ávila fra utallige statuer og mindesmærker rundt om i byen til Plaza de Santa Teresa.

Et andet og lidt anderledes minde om Santa Teresa finder i hos de lokale bagere, der byder på de lokale og traditionelle Yemas de Santa Teresa kager. Der er tale om små orangefarvede kager bagt i papirforme og hvis ingredienser udelukkende er æg og sukker, der piskes i kobberskåle. Det er dog kun navnet, der giver minder til Santa Teresa, da det først opstod i 1860’erne. I dag er kagerne kendt langt udenfor Ávila, men alligevel en god souvenir fra et besøg i byen.

Kort

Vis på kort