Fort Steele i British Columbia

Få en smagsprøve på pionerlivet i 1890érne

Oplev den levende kulturarvs by Fort Steel i Rocky Mountains, hvor både børn og voksne kan få nogle rigtig hyggelige og lærerige timer sammen. Træd ind i byen og bliv ført tilbage til 1890érne, når du bliver mødt af dedikerede medarbejdere i tidstypiske dragter. Her får du en smagsprøve på, hvordan pionerlivet i den restaurerede by fra slutningen af 1800-tallet.

Besøg byens smed og se hvordan gnisterne springer når der arbejdes. Bliv vidne ved en retssag, læg vejen forbi den beredne politikaserne eller besøg I H. Kershaw & Son General Store med et udvalg af alt fra vaskebrætter til tophatte. Børnenes favorit er med garanti City Bakery og Ice Cream Corner, der lokker med friskbagt brød og søde sager. I skal selvfølgelig også en tur med det gamle damptog, der kører til et smukt udsigtspunkt – eller måske foretrækker I en tur med hestevogn rundt i byen.

Om sommeren kan I blive underholdt på Wild Horse Theatre med forskellige musikalske forestillinger, drama og komedier.

Fort Steele var egentlig kendt som Galbraiths færge under Kootenay Gold Rush i 1864. I 1888 blev det omdøbt til sit nuværende navn, til ære for Samuel Steele fra North West Mounted Police, som på fredelig vis afværgede spændingerne mellem de hvide bosættere og Ktunaxa-folket.

Fort Steele ligger ca. 3 timers kørsel sydpå via Highway 93 fra Lake Louise.

Kort

Vis på kort