Bjørne, hvaler og Vancouver Island

7-dages kør-selv-forslag i Canadas vilde natur

British Columbias natur er helt enestående, og på denne tur kan I møde grizzlybjørne, sorte bjørne og hvaler på en fantastiske kør-selv-ferie over Georgia-strædet til Vancouver Island, der bl.a. inkluderer en tur med vandflyver ud til en afsidesliggende naturlodge.

Vi kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I får skræddersyet jeres personlige drømmerejse gennem det vestlige Canadas smukke landskaber.

 

Fra 27.500 kr.
pr. person inkl. flybillet, ophold i dobbeltværelse for 7 dages kør-selv-ferie med hotel, vandfly, billeje og et udvalg af udflugter.

Rejseperiode:
Ultimo maj - medio oktober.

Startdag:
Daglig

Varighed:
7 dage / 6 nætter

Længde: 
Ca. 805 km

Klimapåvirkning:
6.380 kg CO2 samlet for 2 personer - mere om grønnere kør-selv-ferier

 

Dette er blot et kør-selv-forslag, der kan skræddersys efter dine ønsker.

Du vælger selv:

  • type lejebil
  • rejserute
  • antal dage
  • hotelstandard
  • oplevelser undervejs

Få et tilbud

 

 

Dagsprogram

Afrejse Danmark - Vancouver – Campbell River (inkl. færge) (189 km)

Efter ankomst i Vancouver henter I jeres lejebil og kører mod Horseshoe Bay, hvor I tager færgen til Vancouver Island (inkluderet i prisen) – sejltid ca. 1 time og 45 minutter. Herfra kører I nordpå gennem Vancouver Islands næststørste by, Nanaimo, også kendt som Harbour City, Parksville og Beach Country, der er hjemsted for den årlige internationale Sandcastle Competition.

Jeres mål i dag er byen Campbell River, der rent historisk er kendt som ”Salmon Capital of the World”, lige i hjertet af den tilstødende Strathcona Park, Desolation Sound, Mount Washington og Robson Bight. Byen er mod vest omgivet af Strathcona Provincial Park og mod øst Coastal Mountain-bjergkæden, og enorme krydstogtskibe passerer lige forbi Campbell River, og det smukke sceneri opleves bedst fra den verdensberømte Discovery Pier efterhånden som skibene passerer som perler på en snor ad the Inside Passage mod fjerne mål i Alaska.

Overnatning i Campbell River

Campbell River – Knight Inlet Lodge og grizzlybjørne (inkl. vandfly)

Knight Inlet Lodge, der er dagens destination, kan ikke nås fra landsiden, hvorfor I skal med vandflyver (inkluderet i prisen) fra Campbell River. Den spændende flyvetur til mundingen af Glendale Cove tager ca. 30 minutter, hvor Knight Inlet Lodge ligger flydende på store cedertræsstammer. Husk endelig at tage kameraet med, når I skal på ture ud for at spejde efter grizzlybjørne, som ofte besøger området.
Frokost og aftensmad er inkluderet.

Overnatning på Knight Inlet Lodge

Knight Inlet Lodge – Campbell River - Tofino/Ucluelet (inkl. vandfly) (225 km)

Hvis I er tidligt oppe, er der en sidste mulighed for at se bjørne fra en af de mange platforme eller fra en båd (afhængigt af sæsonen), inden I returnerer til Campbell River med vandflyveren. Forventet ankomst i Campbell River ca. kl. 10.30-11.00, hvorfra I fortsætter i bil mod sydvest til Tofino og den forrevne vestkyst.

Undervejs kan vi anbefale at gøre stop ved Cathedral Cove og nyde de storslåede 800 år gamle Douglas-fyr og graner og ikke mindst de kendte Mars Water-Bombers-fly ved Sproat Lake, verdens to største water-bombers, som udelukkende bruges til at bekæmpe skovbrande. Herfra kører I videre gennem de majestætiske Sutton Pass og Sawtooth Range i Cascade-bjergkæden med ankomst i Tofino ud på eftermiddagen.
Morgenmad er inkluderet.

Overnatning i Ucluelet, ca. ½ times kørsel fra Tofino

Oplevelser i og omkring Tofino

Der er masser af spændende oplevelser i Tofino - og mange af dem foregår på vandet. I har mulighed for at tage med på en hvalsafari for at se efter gråhvaler, pukkelhvaler, søløver, havfugle og ørne. Alternativt kan I komme ud og sejle en tur langs kysten for at se sorte bjørne, der vandrer mod deres nærmeste fødekilde – nemlig havet! 

I dag kan I vælge én af disse to oplevelser, som er inkluderet i turens pris:

  • Hop ombord i en zodiak og sejl en tur på ca. 2½ time langs kysten for at spotte sorte bjørne, der strejfer rundt langs kysterne ved lavt vand på jagt efter deres yndlingsret stenkrabber.
  • Hvalsafari - I sejler ca. 2½ time gennem det uberørte vand i Clayoquot Sound for at opleve den smukke natur og dyrelivet. Afhængigt af årstiden kan I støde på gråhvaler, pukkelhvaler, søløver, havfugle og den hvidhovedet havørn, der er bosiddende her.

Har I tid til flere eventyr, kan I gå en tur langs den berømte Long Beach med sin kilometerlange, bløde sandstrand og nyde udsigten eller prøve kræfter med at surfe de vilde bølger. I kan også bevæge jer ind i den tempererede regnskov langs kysten og fornemme stilheden i den store skov, når I vandrer ad de fint anlagte stier.

Overnatning i Ucluelet, ca. ½ times kørsel fra Tofino

Tofino/Ucluelet – Victoria (325 km)

I dag kører I tilbage mod østkysten af Vancouver Island og sydpå mod Victoria. Undervejs kan I stoppe i kunstnersamfundet Chemainus der kan fortælle en fascinerende historie om Canadas First Nations Peoples og 1800-tallets jernbanearbejdet, der tiltrak arbejdere fra resten af verden, hvilket har skabt den kulturelle mangfoldighed, der præger byen i dag. I kan fx finde byens mange interessante vægmalerier eller besøge nogle af museerne. 

I kan også vælge at lægge vejen forbi Duncan, der populært kaldes City of Totems. Her kan I nyde de smukt udskårne totempæle, der er placeret rundt om i gaderne og besøge Cowichan Valley Museum. En helt tredje mulighed er et besøg i Nanaimo, der er øens næststørste by.  

Dagen slutter i Victoria, hvor I kan jer til at opleve den hyggelige og solrige Victoria med den dejlige afslappede og provinsielle atmosfære. I Gå en tur og nyd nogle af byens mange seværdigheder. Se Victorias smukke huse, haver, offentlige bygninger, Beacon Hill Park, Mile Zero, the Uplands, Oak Bay og andre historiske steder som Chinatown og Antique Row.

Overnatning i Victoria

Oplevelser i og omkring Victoria

I dag kan I vælge én af disse fire oplevelser, som er inkluderet i turens pris:

  • Éntre til Butchart Gardens. På havens 100-års fødselsdag i 2004 fik den status som et af Canadas nationale historiske steder. I kan her udforsk de 22 hektar verdensberømte haver, hvor der vokser mere end 1 million blomster og planter fra 700 arter.
  • 'Eat like a Canadian' Food tour på ca. 3 timer: Ikke mange kan definere præcist, hvad canadisk mad er. Denne tur vil være en god måde at opleve canadisk madkultur på - fra lokale ingredienser til historiske retter. Smag og nyd det lokale køkken, udforsk den ikoniske havn og mød kokkene og ejerne, der gør Victoria til et spændende kulinarisk hot spot.
  • Whale Watch Cruise. Kom tæt på spækhuggerne på dette guidede 3,5-timers hvalsafari-cruise fra Victoria. I vælger om turen skal være i en åben eller overdækket båd. Bådene er udstyret med hydrofoner, så I kan høre dyrelivet i havet under jer. 
  • 'High tea på Fairmont Empress Hotel' er en dejlig, traditionel oplevelse. Forkæl jer selv med et overdådigt udvalg af te, fingersandwich, kager og scones, serveret i elegante omgivelser, hvilket forstærker oplevelsen på det historiske sted.

Overnatning i Victoria

Victoria – færge til Vancouver og afrejse - Danmark (65 km)

Dagens rute er kort, men utrolig smuk, når I kører fra Victoria mod nord til Swartz Bay Ferry Terminal for at sejle den 1,5 timer lange tur til Tsawwassen (inkluderet i prisen).

Undervejs kan I nyde synet af de smukke Gulf Islands, når I krydser Georgiastrædet. Fra Tsawwassen fortsætter I til Vancouver lufthavn, hvor turen slutter. Vi anbefaler kraftigt, at I bliver et par dage i Vancouver by, for der er så meget at opleve.  

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 27.500 kr. pr. person

Prisen inkluderer

  • Flybillet Kastrup/Billund-Vancouver retur
  • 6 hotelovernatninger (standard hoteller + flydende lodge ved Glendale Cove)
  • Færgeoverfart fra Vancouver til Vancouver Island t/r
  • Vandflyver mellem Campbell River og Knight Inlet Lodge t/r
  • 1 x frokost, 1 x middag inkl. husets vin, 1 x morgenmad på Knight Inlet Lodge
  • Grizzly Bear Viewing (spot grizzlybjørne) omkring Knight Inlet Lodge
  • Én af følgende udflugter i Tofino: Zodiak-tur langs kysten for at spotte sorte bjørne eller en Hvalsafari 
  • Én af følgende udflugter i Victoria: Éntre til Butchart Gardens, 'Eat like a Canadian' Food tour, hvalsafari eller High Tea på Fairmont Empress Hotel
  • 1 uges billeje gruppe B inkl. forsikring


Prisen inkluderer ikke

  • Måltider ud over nævnte
  • Reservationsgebyr til BC Ferries
  • Rejse- og afbestillingsforsikring

 

Om rejsen

Denne tur er beregnet på standard hoteller + 1 nat på den flydende lodge, Knight Inlet Lodge.
Ønsker I Superior eller Deluxe hoteller undervejs, tilpasser vi gerne turen til jeres ønsker.
Uanset hvilken kategori I vælger, vil Knight Inlet Lodge være en del af turen.

Bemærk: Aldersgrænse 8 år.

Forlæng rejsen
Det vil være oplagt at starte eller slutte turen med en nat eller to i Vancouver.

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

 

Ekstra oplevelser

Vi tilbyder en række ekstra udflugter, som kan give jer endnu flere oplevelser undervejs.

Vi anbefaler gerne:

Få et tilbud

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation
  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister
  • 6 x vinder af Danmarks Bedste Ferierejsebureau

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Sønder Allé 6, 1. sal
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Gl. Kongevej 19
1610 København V
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011