Peak 2 Peak Gondola i Whistler

Imponerende kabelbane fra Whistler til Blackcomb Mountain

Du kan se frem til en enestående tur med Peak to Peak Gondola, der forbinder Whistler med Blackcomb Mountains. Du får udsigten til tårnhøje bjerge og vulkantoppe, kystnære regnskove og imponerende gletsjere. Måske er du heldig og kommer på en vogn med glasbund – det er både skræmmende og fascinerende på samme tid. Hele turen tager ca. 11 minutter og strækker sig over 4,4 betagende kilometer og giver nye muligheder for vandreture i sommerhalvåret og tilgang til et sandt skieventyr i vintermånederne, da den forbinder 3 andre gondoler/kabelbaner i Whistler-området.

Peak to Peak Gondola havde verdensrekorden for det længste frie spænd på 3,03 kilometer indtil 2017, men har stadig verdensrekorden som verdens højeste kabelbane, da den bevæger sig 436 meter over jorden.

Kort

Vis på kort