Bjørne, hvaler og Vancouver Island
7 dage Fra 27.540 kr.
Nervepirrende, mavekildrende og bare helt vildt! Sådan føles det at zipline mellem Whistlers trætoppe med en fart på 100 km/t. Den susende vind, der bider dig i ansigtet; de mørkegrønne trætoppe der suser forbi og de sneklædte tinder, der titter frem. Det er en helt unik måde at opleve den canadiske natur på - og én af de største outdoor-oplevelser, når kør-selv-ferien går gennem British Columbia.
Det kan godt virke en smule overvældende, når du står på platformen med al grejet på, og hører guiden proklamere "go". Det er din tur til at træde væk fra den faste grund under fødderne og ud - midt i den tomme luft. Men der er absolut intet at frygte.
Du bliver udstyret med det nødvendige sikkerhedsudstyr - hjelm, sikkerhedswirer og sele - og stålwiren som du skal zipline på er kraftig og meget robust. Så der er ikke andet at gøre, end at nyde tiden, hvor du hænger helt alene i wiren og suser over floder og træer med den canadiske vind i håret.
Når du zipliner i Whistler, er det ikke kun når du svæver gennem luften, at du kommer tæt på Canadas natur. Nej, det gør du også imellem de naturskønne zipline-ture. For at komme fra den ene svævebane til den næste, skal du nemlig vandre på gangbroer, højt oppe mellem træerne. Her er du virkelig midt i den canadiske natur med den grønne skov under dig og de sneklædte bjergtoppe ret forude.
Undervejs på vandreturen fortæller guiden om den omkringliggende natur. Du får både facts om træerne og et indblik i geologien i Whistler. På en zipline-tur i Whistler færdes du ikke kun i Canadas vilde natur - du får den helt ind under huden. Du mærker suset, vinden og den umiskendelige ro, du kun kan finde i naturen. Så hvis du er i tvivl om, hvilken naturoplevelse, du skal fylde i din kør-selv-ferie i det vestlige Canada, er svaret (muligvis) zipline i Whistler!
Om vinteren bør du prøve aftenturen med 'Ziptrek Ecotours'. Hele zipline-turen foregår i skæret af de pandelamper, som du og gruppen bliver udstyret med. Det er helt specielt
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.