Fra storbyer til landsbyer
Dyk ned i Irlands rige fortid ved at besøge historiske byer som fx Londonderry, Dublin, Waterford og Belfast på kør-selv-ferien gennem Irland. Londonderry eller Derry, der er omgivet af gamle bymure, bærer præg af Irlands uafhængighedskamp og skaber en unik atmosfære. Hovedstaden Dublin kombinerer gammel historie med moderne livsstil med seværdigheder som Trinity College og Dublin Castle. Waterford, Irlands ældste by, fortryller med velbevarede middelaldergader og den berømte Waterford Crystal-produktion. Belfast, hovedstaden i Nordirland, har gennemgået en imponerende forvandling fra industrielt centrum til en moderne by med seværdigheder som Titanic Belfast og gader som Falls Road og Shankill Road, der giver indblik i byens omskiftelige historie.
Og så er de alle de hyggelige småbyer med deres helt egen charme og historie. Vi har samlet en håndfuld af de historiske byer, I ikke må gå glip af på jeres kør-selv-ferie i Irland.