Byen Donegal

Charmerende by i smukt naturområde

I den nordvestlige del af Irland ligger den lille by Donegal. Byen har 2.600 indbyggere, hvilket skaber en intim landsby følelse. Donegal området er kendt rundt om i verdenen for at producere utrolig smukke og unikke håndvævede tæpper og tekstiler. Donegal er et varmhjertet sted omringet af naturskønne omgivelser. I centrum af byen ligger et hyggeligt lille torv omringet af butikker og indkøbsmuligheder. Ikke langt fra bytorvet ligger Diamond området, her ligger en håndfuld lokale pubber hvor du kan nyde en kold Guinness og få en bid mad efter en skøn dag.

Du kan fra dele af byen skue Blue Stack bjergkæden. Donegal by ligger i et fantastisk naturområde hvor du både kan se og opleve lange sandstrande, brusende floder og grønne frodige. Du kan opleve dele af det skønne område fra byens vandbus, Donegal Waterbus. Fra vandbussen vil du kunne se en blanding af natur, kultur og historie. Du kan se ruinerne af Donegal Abbey fra 1400-tallet, Donegal golfklub og Meenadreen vindmøllepark.

Donegal slot

Donegal var hjemby for den berømte og berygtede O’Donnell klan fra 1400-tallet til 1600-tallet. O’Donnell klanen byggede i 1505 et slot i Donegal som symbol på deres magt og indflydelse. Slottet ligger bag diamantkvarteret, en kort gåtur fra centrum. Under ’The battle of Kinsale’ i 1601 satte Red Hugh O’Donnell ild til slottet med intentionen om at brænde sin families livsværk ned for at undgå det faldt i hænderne på englænderne. På trods af sine prøvelser faldt slottet i hænderne på englænderne.

I 1616 overtog engelske Kaptajn Brooke, Donegal slot og begyndte en udvidelse og renovering af slottet. Donegal slot er et unikt stykke irsk historie du ikke vil gå glip af. Du kan gå på opdagelse i de delvist restaurerede bygninger og forestille dig hvordan det har set ud i sin storhedstid. 

Kort

Vis på kort